onsdag den 23. december 2009

Lyt til kunsten

Julen venter lige om hjørnet og hvad er bedre end at sætte sig i lænestolen med lidt god kunst i ørerne? Her er en række udsendelser fra DR, som lige er til at plukke af.

Besøgstid hos Per Kierkeby
Udsendelsen blev sendt 20. dec. Hør den i dag
Ældre udsendelser du måske hellere vil høre:
Henrik Saxgren
Thomas Kluge
Michael Kvium
Leif Sylvester Petersen
Roald Als
Arne Haugen Sørensen
Rune T. Kidde
Ib Spang Olsen
Poul Erik Tøjner
Bjørn Nørgaard
Hans Edvard Nørregård-Nielsen

Kulturkontoret
Klimakunst - Klimakunst fylder i disse tider meget i den offentlige debat og i kulturlivet. Men bliver den skabt for kunstens, klimaets eller pengenes skyld?
Museer og konceptkunst - Kan landets museer rumme den moderne konceptkunst eller er det kun den halvmoderne vægkunst, som er tilgængelig indenfor institutionernes rammer?
Kunst og provokation - Er den provokerende kunst intetsigende og derfor i krise? Eller formår den stadig at udfolde sin rolle som samfundsmæssig øjenåbner?
Exit - uddannet som kunstner? - Hvilken fremtid venter årets afgangselever fra Kunstakademiet, og hvornår kan man kalde sig en rigtig kunstner?
Skattejagt - Verdens museer er fyldt med røvede kulturskatte. Må museerne beholde tyvekosterne? Eller skal de levere dem tilbage?

Radioklassikeren
Peter Rindahl og Statens Kunstfond - Rindalisme blev navnet på en bevægelse, som opstod i 1960'erne i Danmark og som tog navn efter Peter Rindal.
En dansk surrealist - Radioklassikeren har fundet en samtale med den surrealistiske, danske maler Wilhelm Freddie og hans yngre kollega Jens Jørgen Thorsen, frem.

Sommergæsten
Bag linsen - Nicolai Howalt begyndte karrieren med at tage reportagebilleder fra Afghanistan. Men noget ændrede sig i ham, og nu tager han kunstfotos i Danmark.
Den tissende maler - Kunstneren Claus Carstensen, blev som en af 1980'ernes "Unge Vilde" kendt for at tisse på sine malerier. Senere blev han lektor på Kunstakademiet.

Kulturnyt ser tilbage på 0´erne:
23. december Rytmisk musik i 00erne
24. december Dansk teater i 00erne
25. december Medier i 00erne
28. december Dansk sprog i 00erne
29. december Arkitektur
30. december Film
31. december Litteratur
1. januar Billedkunst
kl. 15.30 på P2 og kl. 19.03 på P1 og ellers på internettet

torsdag den 3. december 2009

Nina Kleivan og Lotte Tauber Lassen

Hvis du endnu ikke har været i Møstings Hus og se Time Travel for beginners, så vil jeg foreslå, at du lægger det ind i dit program senest søndag, som er udstillingens sidste dag.
Det er længe siden, hvis overhovedet nogensinde, at jeg har set to kunstnere, som supplerer hinanden så godt. Lotte Tauber Lassens poetiske og sanselige univers står i god kontrast til Nina Kleivans mere urolige og kraftfulde. Det giver udstilling et spændingsfelt, som gør den yderst seværdig.

Udstillingen tager udgangspunkt i husets historie, hvilket de to kunstnere har fortolket i hver tre videoer.


Nina Kleivan Another End (Foto: NMK)

Nina Kleivan bidrager med spøgelser og andre sfæriske fænomener, som siver ind ad husets vinduer og vægge i Another End. En ganske let strøm som tager til i styrke og fylde. Historien om et hus rummer andet end det synlige. I The Past Revisited kaster en kvinde sig rundt i en til tider urolig søvn afløst af få rolige øjeblikke. Kombineret med musiksporet nærmer videoen sig en moderne danseforestilling. Og, endelig referer Kleivan til husets nedrivningshistorie i videoen The Return. En ung kvinde går med stor kraft i gang med at destruere en model af Møstings Hus. Økse, hammer og sav hugger og skærer sig igennem huset indtil det ligger som en bunke for fødderne af kvinden. Betydelig lettere end før forlader hun billedet.


Nina Kleivan The Return (Foto: NMK)

Lotte Tauber Lassen tager i sin første video Månerejse udgangspunkt i historien om den russiske astronom J.H.V.Mädler, som har opkaldt en egn på månen efter Johan Møsting. Dette bliver til en rejse i rummet blandt planeter og stjerner.


Lotte Tauber Lassen Mælk og Honning (Foto: Møstings Hus)

I Mælk og Honning er det sanselige i fokus. En kvindehånd omsluttes af en blød, snehvid masse og sansningen når helt ud til beskueren. En reference til Fru Møsting, som holdt køer og udnyttede deres mælk til at producere tykmælk. Og, endelig i Når øjet ser associerer Tauber Lassen til en af sommerens største fornøjelser: at ligge i græsset og se på skyerne, der driver hen over himlen. En reference til Møstings hus som sommerbolig. Gennem en cirkel i græsset spejles skyerne omgivet af græssets lette duven. Svært ikke at tænke på Yoko Onos Instruction piece fra 1961 Painting to see the sky. Her i en enkel men raffineret fortolkning.

Udstillingen er præmieret af Statens Kunstfond.
"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH