Rejsehåndbog til Jerusalem

Den tidlige rejselitteratur er omfattende og deles ofte op i forskellige kategorier for overskuelighedens skyld. Vi kan jo af gode grunde ikke kende til de rejsendes hensigter med at tage afsted, men da rejsen har været besværlig og farlig, må de have været drevet af noget større end det. En kategori er pilgrimsrejsen til Jerusalem. Den proklamerer naturligvis som sin hensigt at fortælle om det hellige land og de hellige steder. Samtidig fungerer rejsebeskrivelsen som en guide, for de der selv skulle få lyst til at tage afsted. Og som med alle kategorier lapper flere forskellige formål indover hinanden. Lad os derfor bare kalde dem for beskrivelser af rejser til Jerusalem.En anonym rejsende fra Bordeaux skulle være den første til at beskrive den rejse han foretog ca.333. Efter sigende en lidt tør historie.
Ca.385 drager en kvinde afsted. Hun kendes i dag bedst som Egeria, men der hersker stor uenighed om hendes navn. Længe var hun kendt som Etheria af Aquitaine og Silvia bliver også nævnt. Manuskriptet, som kun kendes i fragmenter, er en detaljeret beskrivelse af bygninger, steder og ritualer. For eksempel beskriver hun fremvisningen af Jesus´kors. Dette foregår langfredag i kapellet på Golgatha under stor overvågenhed. Ikke kun fra de fremmødte kristne, som nu får mulighed for at kysse korset, men også fra kirkens side. Ved en tidligere lejlighed har en pilgrim nemlig bidt et stykke af korset for at tage det med hjem, så nu er korset bevogtet af en kreds af diakoner.
Senere drager Theodosius afsted i ca.530. Hans "Topografi over det Hellige Land" er som titlen antyder mere topografisk end litterært beskrivende. Afstanden mellem de hellige steder er nøje opmålt i skridtlængde.
Det er ikke kun idag, at en kort beskrivelse kan være velkommen. Omkring samtidig med Theodosius udkommer "Breviarius. En kort beskrivelse af Jerusalem". En henvisning til alle vigtige relikvier og hellige steder, 62 linier og ingen udenomsnak.
En rejse i Jesus´fodspor er, hvad Antoninus af Placentia ønsker i ca.570. Hans rejsebeskrivelse er i stil med Egerias og han træder i den grad i fodsporene af Jesus. Sammen med sine rejsefæller besøger han synogogen, hvor Jesus lærte sin ABC. Her kan de røre bordet, hvor han sad. Han nævner desuden en lang række af overnatningsmuligheder, der antyder at antallet af pilgrimsrejsende har været stort og kontinuerligt.
I al denne tid er de kristne beskyttede, men i d.7.århundrede kommer araberne til området og det er ikke for at leve i fredelig sameksistens.
På trods af farerne ophører pilgrimsrejserne ikke. En hårrejsende historie bliver fortalt af Willibald i ca.722. Sammen med en bror og deres far drager de afsted mod i første omgang Rom. Her dør faderen og de to brødre må rejse videre uden ham. Efter en længere rejse over Sicilien, Samos, Cypern og Lilleasien, når de saracenernes ( arabernes) landområder og tages til fange. Det lykkedes dem ved hjælp af en spanier at komme fri og de kan fortsætte deres rejse. For Willibald bliver rejsen en "karrierevej". Til forskel for de andre nævnte, som er væk en årerække for igen at vende hjem, bliver Willibald ude i den store verden. En lang tid er han i Konstantinopel og da han igen ankommer til Italien bliver han de næste 10 år hos Benediktinerne i Monte Cassino. Pave Gregor d.3. sender ham senere til Tyskland for at hjælpe St.Bonifae og her grundlægger han sammen med broderen Winebald og en søster et kloster i Heidenheim. I 741 bliver han ordineret og senere biskop af Eichstatt i Franken.
En anden der tager afsted er Biskop Arculf. Det gør han ca. 670 og han skal her blot nævnes for at være den der muligvis for første gang nævner legenden om Skt.Jørgen.