tirsdag den 8. marts 2005
Ugens kunstner: Agnes Slott-Møller
Mens Skagensmalerne gik rundt og søgte realismen i kunsten, mente en flok af malere og billedhuggere, at kunstens ærinde var et andet. Agnes Slott-Møller ( 1862-1937) var en af dem. Inspireret af middelalderen både temamæssigt og i udtryk malede Agnes Slott-Møller scener fra danske folkeviser. Det var en rejse til Italien, som efter hendes eget udsagn, inspirerede hende i den retning. Meget tyder dog også på, at hun kendte til de engelske præ-rafelitter og fik inspiration herfra. Både de og den engelske Arts & Crafts bevægelses tanker var udbredte i det danske kunstnermiljø. Et par gange tog hun til London, måske også i håb om at kunne afsætte sine malerier der, for hjemme gik det ikke så godt. Det meste af sin uddannelse fik hun på Tegne-og industriskolen for kvinder. Et enkelt år gik hun hos P.S.Krøyer.Hun var aktiv sammen med blandt andet Marie Krøyer og Anna Ancher i kampen for at skaffe kvinderne adgang til akademiet og slet ikke tilfreds med den lappeløsning der træffes i 1888. Her får kvinderne adgang til særlige klasser. Først i 1893 kan kvinder optages som fuldtgyldige medlemmer.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH
Ingen kommentarer:
Send en kommentar