Jeg har aldrig defineret mig selv som Gasolin fan. Faktisk har jeg aldrig ejet så meget som et kassettebånd med dem endsige en plakat, så derfor var overraskelsen ekstra stor i går, da jeg var inde og se Anders Østergaards dokumentarfilm "Gasolin". Gruppens sange har været med hele vejen gennem mit liv! Der var klip fra sange, som fik mig til at tænke på den gang jeg var in-between (selvom det begreb vel ikke eksisterede, da jeg var 8 år gammel) og lige havde opdaget, der var noget, der hed popmusik. Og, der var sange, der hørte ungdomslivet til. Både som underlægningsmusik og som skråle med, når en hev guitaren frem. Og så var der alt det ind i mellem.
Det var en meget forunderlig oplevelse, at finde ud af, at noget har betydet så meget uden, at jeg vidste det. Og, oven i købet gik jeg ud med en klump i halsen.
1 kommentar:
jeg glæder mig meget til at se den. er blevet biograffilmfremviser så det varer et par uger endnu.
dan
Send en kommentar