På Masnedøfortet ved Vordingborg er indtil d.29.5.2006 en skulpturudstilling med overskriften "Renæsance og Nutid". Udstillingen er et led i en række arrangementer i anledning af renæsanceåret. Foruden Ida Guldhammer, Gerda Thune Andersen, Pia Græsbøll Ottesen, Claus Fiske-Andersen, Kent Holm, Henrik Voldmester, Lars Valdemar og mange andre er også en af mine yndlinge Kit Kjærbye repræsenteret. Hende kan man se mere af, hvis man tager til St.Heddinge. På bibliotekets loft er et lille udstillingsrum "Kulturloftet". Her arrangerer foreningen af samme navn udstillinger og andet kulturelt. Udstillingen med Kit Kjærbye løber til 20.maj og der er åbent i bibliotekets åbningstider, som du kan se på bibliotekets hjemmeside: www.stevns.dk
Kit Kjærbyes skulpturer er spinkle stålkonstruktioner som enten står alene eller mødes af sin modsætning - ulden. I St.Heddinge møder stålet også en anden modsætning, nemlig glasset, men i en stærk fortættet form, så det matcher stålet. Der er masser af spil i konstruktionerne når lyset falder rigtigt. På Masnedøfortet arbejder hun sammen med Sara Skaaning i et arbejdende værksted, hvor de undersøger og bearbejder spor fra renæsancen. Det har udmøntet sig i tynde metalflader, hvor lysets indfald i de småbitte huller skaber en illusion om en stjernehimmel sat sammen med buer, cirkler, trekanter og kvadrater.
Du kan se læse mere om Kit Kjærbye og se flere billeder ved at følge linket i nederste venstre hjørne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar