Det har lige siden jeg stiftede bekendtskab med Marie Krøyers malerier ægret mig grænseløst, at hun aldrig fik de optimale betingelser for at male. Der er et eller andet over de få der findes, som tiltaler mig. Men jeg skal vel bare være glad for overhovedet at kende dem. Malerierne blev nemlig først kendt i 1980erne og der er i dag kun 20 registrerede værker af Marie Krøyer. Efter sigende skulle det skyldes, at hun syntes det var for svært at bryde igennem og hun kastede sig i stedet for over at indrette hjemmet. Dog ikke på samme måde som, når vi andre køber en ny lysestage eller andet vi synes pepper hjemmet op. Hun designede selv møblerne og var meget interesseret i den engelske arts and craft bevægelse.
Maleriet her af en dreng med flyveører, der bliver oplyst bagfra er absolut en af mine yndlinge. Der er jo altid lidt af os selv i det vi kan lide og det er sjældent ens store ører bliver æret på den måde. Faktisk kender jeg kun en anden kunstner, der har gjort det - Knud Odde.
Vasen med de halvvisne roser har et skær af smukt forfald. Der er måske en ubalance i maleriet som trækker det mod venstre og det vil rent teknisk ikke kunne betegnes som vellykket, men stemningen og farverne opvejer til dels denne skævhed.
Marie Krøyers malerier er meget feminine, men det ligger i stilen og vil også sagtens kunne siges om P.S. Krøyers malerier. Farvevalget og det lettere slørede billede understreger denne feminitet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar