På Mod Strømmen kan du læse et indlæg om Københavns Klage Kor. Et fantastisk projekt der med U - turn festivalen nu også er kommet til København. Jeg mødte først klagekoret på U-turn i Stege, hvor der var en video med et klagekor fra Helsinki. Det skal opleves!
Udstillingen, som er en satelit til U-turn København, viser dels Fluxus værker, dels samtidige værker, der er inspireret af Fluxus bevægelsen. Blandt andet værket af Superflex på fotoet, som konstant vil skifte form, da det afhænger af publikums deltagelse. Der er flere muligheder for at lege med og udstillingen er bestemt værd at køre efter.
Banksy
En anden udstilling som det er absolut værd at rejse efter er Call it what you like!
COLLECTION RIK REINKING på KunstCenteret Silkeborg Bad. Udstillingen er bygget op omkring værker fra den unge tyske samler Rik Reinkings samling. Det er konceptkunst, pop-art og street art når det er bedst og dels pirrer værkerne i sig selv sanserne, men samlingen stiller i den grad gode spørgsmål til hvad der er kunst.
Bor du i København og er du ikke lige til at køre så langt, så kør ned til Arken og se Nordiske stemninger - vor tids landskabsfotografi. Er du heldig er stemningen til en sensommertur langs vandet bagefter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar