onsdag den 31. marts 2010

En baby klædt som diktator og lort på dåse

"Man kan sige sig selv, at "kunst" må være et yderst porøst ord. Det er ikke absolut. Men det er man tilbøjelig til at tro, fordi man er vant til at regne med ordenes pålydende værdi. Man er sikker på, at kunstbegrebet er en cirkel, som en gang for alle er slået med fast hånd af Vorherre, så man kan putte de "rigtige" ting ind i den (f.eks. billeder der "ligner") og lade de "forkerte" blive udenfor. Men så opstår der problemer, fordi der hele tiden dukker "forkerte" ting op  inde i cirklen, som man ikke véd, hvad man skal stille op med. Det skyldes, at man ikke opdager, at det er cirklen selv, der forandrer sig! Cirklen er nemlig snarere en amøbeform med arme, der hele tiden trækker sig ud og ind, forandrer sine omrids og - med andre ord: er højst dynamisk. Den er et dynamisk felt!" Lise Gotfredsen

Pierre Manzoni Merde d´Artiste 1961
(Foto lånt fra blog.art21)

Lort på dåse ligger indenfor denne dynamiske cirkel ligemeget, hvad vores kulturminister Per Stig Møller siger. Det er sikkert ikke nødvendigt at póintere overfor denne blogs læsere, men jeg gør det alligevel. Manzoni bidrog i højeste grad til dynamikken i cirklen. Det er den korte version. På Herning Kunstmuseums hjemmeside står der meget mere om Manzonis kunst.
I en opsummering af debatten skriver DR, at mange læsere har givet udtryk for den samme holdning som kulturministeren. Han er altså helt på linie med "folket", men skal en kulturminister være det? Personligt gør det mig temmelig utryg, at en kulturminister ikke har styr på de mest basale skift indenfor den kunsthistoriske dynamik. At forstå kunst er ofte hårdt arbejde, men man går glip af uendeligt mange indsigter, hvis man bare forkaster det man ikke forstår.

Nina Kleivan Potency 2005
(Foto: Nina Kleivan)

I marts rejste der sig også et andet ramaskrig over et kunstværk. Jeg vil ikke komme nærmere ind på detaljerne i virakken omkring Nina Kleivans serie Potency fra 2005, da jeg formoder de fleste læsere er helt på det rene med den. Men problematikken er den samme. Nogen ser kun en lort i en dåse. Andre ser kun en kunstners baby udklædt som Hitler. Problemet er, at de dermed forhindrer sig selv i at se ideen bag værket. I Manzonis værk er det personlige vigtigt. Det er vigtigt for ideen, at det er kunstnerens egen lort der sælges til skyhøje priser. Hermed sætter Manzoni kunstnerrollen til diskussion. I Nina Kleivans værk er det personlige for mig at se ikke det vigtige. Det vigtige er, at det er en baby. Noget af det mest uskyldsrene vi kender. Men Hitler, Mussolini og andre diktatorer var også en gang uskyldsrene babyer. Det er der fokus skal ligge. Vi bliver langt klogere hvis vi diskuterer, hvad der kan forandre en uskyldsren baby til diktator end, hvorvidt det er legitimt at bruge sin egen baby som model. For det er for mig at se dét kunstnerens baby er. En model. Babyen som begreb og dermed katalysator for ideen bag værket og den diskussion det rejser.

1 kommentar:

Uwe Max Jensen sagde ...

Kulturminister anerkender lort som kunst

Kulturminister Uffe Elbæk (R) er mindre forbeholden overfor lort som kunstnerisk materiale end sin forgænger i embedet Per Stig Møller (K). Elbæk anerkender i modsætning til sin kollega kunstinstitutionens autoritet. Hermed er det endelig lykkedes at spore en reel forskel mellem den nuværende røde regering og den blå forgænger.

Lørdag aften medvirkede jeg i DR2 ‘s temaaften om lort. Da jeg stod op i morges, gik jeg som sædvanligt på toilettet og syntes, at det med aftenens udsendelse in mente, var en glimrende idé at forevige mit output for eftertiden.

Jeg smed billedet op på Facebook. Her blev det ikke mødt med udelt begejstring. På få timer kostede billedet af min afføring mig otte Facebook venner. Herefter følte jeg, at tiden var moden til at afprøve værket på en ekspert. Jeg postede billedet på kulturminister Uffe Elbæks Facebook væg og stillede i samme ombæring kulturministeren dette spørgsmål:

Jeg har skabt dette værk. Mener du som kulturminister, at der er tale om kunst?

Få minutter senere indløb svaret fra kulturminister Uffe Elbæk:

“Hvis du får udstillet det på kunstmuseet Heart i Herning – eller på et andet godt kunstmuseum – , så er det:-)”

I modsætning til Per Stig Møller, der som kulturminister gav udtryk for den opfattelse, at Piero Manzoni ‘s Merda d’artista (kunstnerlort på dåse) var lort og ikke kunst, bakker Uffe Elbæk altså op om kunstinstitutionens autoritet med sin kommentar, og ydermere afslører han den måske mest markante forskel på rød og blå blok.

http://www.denfri.dk/2012/11/kulturminister-anerkender-lort-som-kunst/

"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH