onsdag den 28. september 2005

Kunstverdenens samvittighed

I 1985 satte kuratoren Kynaston McShine udstillingen An International Survey of Paintings and Sculptures op på MOMA i New York. Det ultimative indenfor samtidskunstens verden var samlet her. Der var 13 kvinder repræsenteret ud af 169 kunstnere, alle var hvide og var enten fra Europa eller USA. Kuratorens kommentar til det var " at enhver kunstner der ikke er tilstede på udstillingen, han bør genoverveje sin karriere". Det fik mange til at fare i flint og der var demonstrationer foran museet. Demonstranterne havde bare svært ved at få folk i tale og det fik en gruppe af dem til at overveje om der var andre metoder. Guerilla Girls var født. Gruppen indsamlede statistisk materiale omkring kvindelige kunstneres repræsentation f.eks. på museer og konfontrerede de ansvarlige. Udtalelserne trykte de på plakater som de hang op i Soho og det har siden været en af deres udtryksmåder. Gruppens medlemmer er anonyme, de bærer alle gorilla masker og bruger afdøde kvindelige kunstneres navne. Desværre er deres aktioner stadig aktuelle: Som en af dem siger i et interview: kunstverdenen er mere konservativ end busselskaberne". Udtalelsen bygger på en undersøgelse Guerilla Girls lavede for nogle år siden, hvor de sammenlignede andelen af kvindelige ansatte i typiske mandefag med andelen af kvinder på kunstmuseer og -udstillinger. Interviewet og meget andet om guerilla Girls kan læses her: http://www.guerillagirls.com/index.shtml

Ingen kommentarer:

"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH