Efter en uge med meget arbejde - banken bliver så glad! - smed jeg mig på sofaen i går med Agnes Slott-Møllers (1862-1937) selvbiografi "Folkevisebilleder". Den er skrevet i 1923 og giver et indblik i, hvordan den da 75- årige Agnes ønskede at blive husket. Hendes dansksindethed er stor og hendes historieinteresse koncentrerer sig om middelalderen, her især folkeviserne. I den kommende uge kommer det dog mere til at dreje sig om dem, der inspirerede hende end hende selv.
I 1896 tog hun og Harald for første gang til England. Gennem magasinet "The Studio" havde de lært præ-rafaelitterne og deres efterfølgere at kende og fundet deres interessefæller: Vi hungrede og tørstede efter en kunst, der kunde give os noget andet end de evindeligt gentagne "vore egne Vinneverrer" i Portrætgrupper af kendte Malere, "Interiører" tomme stuer man kunde kede sig tildøde i, eller ikke altid lige morsomme Skagensbilleder (s.49). Nu ville de over og se kunst, der gik i en anden retning. De nøjedes dog ikke med at opsøge præ-rafaelitterne, men besøgte både offentlige og private kunstsamlinger. På denne måde kom de til at kende John Constable og Turner samt G.F.Watts. Sidstnævnte har øjensynligt gjort et stort indtryk: At ville i faa Ord give et indtryk af ad hvilke veje disse Billeder greb og betog En er ikke muligt.Ord kan ikke gaa ad den Vej til Sindet som Øjet fører" (s.53). Især nævner hun "Kærligheden og Livet", "Kærligheden og Døden" og "Haabet".
Der kan læses om GF Watts ved at følge linket.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar