lørdag den 3. januar 2009

Dagens høst

En af mine yndlingsbeskæftigelser i weekenden er at støvsuge internettet for kunst. Det kan ikke undgås, at der er en del nittere, men oftest bringer det noget interessant med sig. Og, så er de kringlede veje, der bringer en hen til det interessante i sig selv en oplevelse.


Nicola Kast - fra serien "How Can We Be So Different"

Women in Photography er egentlig ikke en del af dagens høst, men da det er første gang i dag, at jeg ser den nuværende udstilling, kommer siden med. Women in Photography er et on-line galleri, som viser værker af kvindelige fotografer. Hver anden tirsdag i måneden "åbner" en ny udstilling. December/janaur måneds kunstner er Nicola Kast med hendes serie "How Can We Be So Different" - en undersøgelse af tysk identitet og historie.


Shane Lavelette "Blood on the Ground" fra serien Who Know Where the Time Goes

Shane Lavelette er kunstner med fotografiet som foretrukne medie. Han har en spændende blog, som må være et absolut must for den, som vil følge med i, hvad der sker på fotofronten.


Torbjørn Rødland "Baked Apples"

Det seneste indlæg på bloggen omhandler Torbjørn Rødland. Arken har en ganske god introduktion til Rødland på deres hjemmeside.

Ingen kommentarer:

"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH