torsdag den 7. august 2008

Så gik den sommerferie

Sommerferien gik og som så ofte før, nåede jeg ikke alle de udstillinger, jeg havde planer om. Men de kan nås endnu.


Sabine Glasser, Kisses (1999)

Galleri Ankerhus i Klintholm Havn (Møn) viser ung dansk samtidskunst til og med på lørdag d.9.8.

Sommerudstillingen på Masnedø Fortet (Vordingborg) løber til og med d.17. august.

Der tegner sig en weekend fuld af kunst.



Lidt bedre tid er der til at nå "Livslyst" på Fuglsang Kunstmuseum (Sundby/Nykøbing Falster). Sidste dag er 24 august.

Og rigtig god tid er der i forhold til Food for Thought på Sukkerfabrikken i Stege (Møn). Sidste dag er 14. september.



Men nåede jeg så noget i min sommerferie? Jo, jeg nåede faktisk 2 udstillinger og en masse dejlige kalkmalerier.

Vestsjællands Kunstmuseum viser de konkret kunst. En udstilling kurateret af Niels Gjerdevik. Den kan du nå endnu. Det er en fin lille udstilling.
Sidste dag er 31. august. Og husk at spise en soft ice hos Emils Chokolade - de findes ikke bedre!

Og for en gangs skyld var jeg hurtig med Imagine Mønhatten (Askeby/Møn). Jeg valgte at tage til ferniseringen. Du kan også nå den endnu, da sidste dag er 17. august og med Food for Thought, det skønne Mønske landskab og adskillige gode restauranter i Stege er der lagt op til en god udflugt.

Har du lyst til en afstikker, kan du smutte forbi Præstø og se Jeppe Heins vandkunst. Og, skulle det være der du blev sulten, kan jeg varmt anbefale Skipperkroen på havnen . De serverer et måltid der pirrer alle sanser!

Ingen kommentarer:

"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH