I dag stødte jeg på en spændende hjemmeside om Englands rock art. Formidlingen er i top og den gav straks blod på tanden.
Derfor gik jeg på Google og søgte på Runesten.
Foruden runestenene i Jelling og Vikingemuseet faldt jeg over en hjemmeside, der delvis kunne tilfredsstille det jeg søgte - nemlig en anvisning på hvor i det danske landskab, jeg kan finde runesten: Danmarks runer. For det er for mig god formidling. Jeg vil selv ud og se og med runesten kan det kombineres med en tur i det danske landskab. På siden findes et kort over runesten i Danmark, Skåne, Halland og Bleking. Du kan jo så kombinere med de gode features på Englands Rock Art som for eksempel tips til, hvordan du bedst fotograferer. Dog er mange af stenene flyttet til Nationalmuseet, men det giver da en ide om landskabet de er fundet i. Siden er lavet af en privatperson som et fritidsprojetkt med de begrænsninger der ligger i det, så jeg ledte videre.
Det gjorde at jeg faldt over siden Danske Fortidsminder med et begrænset udvalg af runesten.
Så blev jeg træt, for det jeg søgte var jo egentlig en side med alle informationer, som den engelske jeg havde fundet.
Derfor gik jeg afslutningsvis ind på Nationalmuseets side for at se, hvad de havde at byde på, men de koncentrerer sig om Jellingestenene og har såvidt jeg kan se endnu ikke startet formidlingen af projektet op.
Jeg må altså nøjes med at lade mig inspirere af den engelske og selv stykke informationerne sammen.
1 kommentar:
Kan du bruge disse sten til noget?
http://farm4.static.flickr.com/3086/2738089409_9da904275a_b.jpg
Send en kommentar