Kunsten ud til folket

D. 13. december havde Politiken en artikel med overskriften "Kunsten sættes til salg i shoppingcentre". Diskussionen i artiklen går dels på galleriernes modvilje mod, at der sælges kunst et så forfladiget sted som et shoppingcenter, dels på den modsatte holdning. Galleriejer Michael Andersen understreger, at kunst kræver ro og fordybelse. Derfor er det korrekte udstillings- og salgssted galleriet. Men hvad så, når det kommer hjem i stuen?


Vibe Bredahl, Der var engang, 2007

Måske er der nærmere tale om ikke at ønske konkurrence. Boghandlerne var jo heller ikke vilde med, at bogmarkedet blev liberaliseret.
Der er rigtig mange af os, som kommer fra et hjem uden klaver. De fleste vil nok i den forbindelse nikke genkendene til den barriere, det var første gang at overskride tærsklen til et galleri. Måske lige så meget ud fra en ide om ikke at have råd til at købe kunst. Lige så stor var overraskelsen, da det gik op for os, at det rent faktisk er muligt. Hvis jeg kan bruge et par tusinde på et par gode vinterstøvler, har jeg også råd til et kunstværk.


Lise Blomberg Andersen, Spooks, 2006

Det gode ved at få kunsten ud af gallerierne og museerne er at åbne denne forunderlige verden for en langt større skare.
Det næste skridt er at vise kunsten er langt mere end ophængning.
Vejen til det er ganske rigtigt ikke at åbne et udstillingssted i Fields, som endnu en artikel fra decembers Politiken påpeger.
Der hvor kunsten falder ned af sømmet, er når den griber ind i vores dagligdag, som Art for Shoppingcentres i Manchester, nævnt i fredagens blogindlæg.



Det er vist på tide, at jeg får studeret Jens Jørgen Thorsen nærmere. Et eller andet siger mig, at vi har en del til fælles.