Det sker, at en kunstner jeg nok har set før, men ikke bidt særlig mærke i, pludselig brænder igennem. Det skete i dag, da jeg var inde på Statens Museum for Kunst for at se særudstillingen Verden som landskab.
Da jeg stod overfor dette maleri af Akseli Gallen-Kallela, sagde det bare BANG og et eller andet faldt på plads. Det er ikke udelukket, at han tidligere har prøvet at råbe mig op og har siddet oppe i sin symbolistiske himmel og undret sig over, at jeg med min interesse for genren kunne overse lige ham
Jeg ved nemlig, at jeg har set hans navn før og hvis andre har været mere opmærksomme end jeg, kan de nok bekræftige mig i, at det også har været på Statens Museum for Kunst. Nå, men det er altid godt at have noget tilgode og så af den kaliber! Det må nærstuderes, vendes og drejes.
Udstillingen, der i øvrigt varmt kan anbefales, bød også på et kærligt gensyn med en anden finne, dog i en helt anden stil; Helen Schjerfbeck
Det vil dog være synd at sætte en gengivelse af hendes værker ind her, men du kan følge dette link for et eksempel: Varjo muurilla II (Vihreä penkki), 1928 - og spørg mig ikke, hvad det betyder, men det er titlen på finsk - fantastisk sprog
Ingen kommentarer:
Send en kommentar