tirsdag den 22. juni 2010

Statens Museum for Kunst på Roskilde Festivalen

Statens Museum for Kunst inviterer alle til at spille med, når museet finder sig til rette blandt giganterne på Roskilde Festivalen og med publikums hjælp udfolder fire værker af unge danske nutidskunstnere.

Ping Out with SMK
Med tre 700 kilo tunge unika udsmykkede pingout bordtennisborde af kunstnerne Bank&Rau, J&K, og Christina Hamre kan publikum varme op med kunstnerisk leg på Expression området i perioden 27. juni - 30. juni + 1 - 4 jul. Bordtennisbordene er bearbejdet, så spillet om bordene bliver en leg mellem performance og skulptur.



I Miss Sol Lewitt - 1000 unikke kunstværker i cirkulation
Med svedbånd om håndleddet vil 1000 gæster på årets festival bære og være et unikt kunstværk. Kunstneren Nikolaj Recke har skabt 1000 kunstværker til brug for publikum på Roskilde Festivalen. Svedbånd med teksten ”I Miss Sol Lewitt” kommer til at sidde på festivalgæster, som vil tørre sved og tårer i den kryptiske tekst om savnet af den nu afdøde amerikanske kunstner Sol Lewitt (1928-2007). Lewitt er kendt for sin minimalistiske og konceptuelle kunst, der betoner fraværet af kunstneren til fordel for ideen. Med kunsten som ide og middel til at reflektere virkeligheden, nu og her, realiserer bærerne af I Miss Sol Lewitt en levende og kunstneriske refleksion af Roskilde Festivalen 2010.
50 svedbånd udloddes desuden i konkurrence på projektets facebook side hvor der også bliver uploaded billeder af kunstværket i udfoldelse på armen af deltagerne.

Ingen kommentarer:

"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH