Som jeg skrev da, er den fortolket som et billede på Pinsen og muligvis Kr. Himmelfart i et. I midten sidder Jesus på en bygning som kan være kirken. Hans arme er åbne som til et favntag og omkring ham står apostlene. Hovedmotivet er omgivet af alverdens skabninger, blandt andet panotiier, som bor ude øst på og har så store ører, at de bruger dem som dyne om natten.
Som Lars Qvortrup siger i et interview så udgør kristendommens model med den treenige Gud et system som giver mennesket mulighed for at håndtere livets paradokser. Filosofien rummer ikke denne mulighed, men filosoffer som Niklas Luhmann og Spencer Brown hentede blandt andet redskaberne til at behandle store eksistentielle spørgsmål i den treenige Gud og ignorerede dermed Wittgensteins standpunkt om, at man bør tie om dét, man alligevel ikke kan vide noget om. Idet at Gud rummer både immanens - altså en samhørighed med den verden vi befinder os i, hvilket han gør i kraft af Jesus - og transcendens - det der ligger udenfor denne verden - er det muligt at bekrive begge sider. Det giver menneskets erkendelsestrang en ny og ellers utilgængelig dimension til rådighed.
Det er da værd at tænke på, når vi om lidt læner nakken tilbage for at skylle silden ned med en snaps, om ikke andet for at holde varmen i tilfælde af endnu et skybrud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar