mandag den 9. februar 2009

Hvad vil vi have?

Hvad er det vi som brugere af Internettet vil have, når vi sidder der bag skærmen og surfer rundt på jagt efter informationer eller underholdning?
Statens Museum for Kunst´blog fortæller Merete Sanderhoff om arbejdet med at finde 30 værker i museets samling, som kan indgå i det digitale museum. Om de kriterier hun og Annette Rosenvold Hvidt har sat op for projektet Kunsthistorier.
Det har fået mig til at tænke over, hvad det er, der fænger og fastholder mig. Måske gælder det samme for dig? Eller er det noget ganske andet? Hvor forskellige er vi som brugere af internettet?


Terry Carbone fra Brooklyn Museum fortæller om Thomas Coles A Pic-Nic Party

Efterhånden som udbuddet på kunstfronten bliver udvidet, opdager jeg nye behov. Før i tiden brugte jeg internettet til at søge informationer og til at se billeder. I dag læser jeg blogs, ser videoer og hører podcast. I en tid, hvor kulturprogrammer er en sjælden vare på tv, er det rart at kunne stykke sit eget program sammen. Men det skal være nærværende og med personligt engagement. Hvis jeg skulle forestille mig en video, jeg havde lyst til at se fra Statens Museum for Kunst, ville det kunne være med en af museets utallige inspektører, som begejstret fortalte om sit yndlingsværk i museets samling. Ikke en lang kunsthistorisk udredning, men den personlige glæde over hver dag at kunne gå ned og se på dette værk. Og, hvorfor lige dette værk bringer denne glæde. Som det kan ses i videoen med Terry Carbone, kan det sagtens kombineres med en kunsthistorisk baggrundsinformation. Næste gang jeg kom på museet, er der ikke tvivl om, at jeg ville slå et smut omkring værket.
Det kunne også være et interview med en af de kunstnere, der er repræsenteret på museet. Eventuelt samlet i en serie, som den jeg tidligere har omtalt fra Brooklyn Museum (Burning Down the House). I det hele taget er der meget godt at hente på Brooklyn Museums youtube side, ligesom der er på MoMAs og Tates


Damien Hirst om Francis Bacon

Men hvad så med de 30 værker Merete Sanderhoff og hendes kollega personligt har udvalgt? Den levende formidling kunne være, som denne video med kunstneren Damien Hirst, der fortæller om Francis Bacon, men det kunne jo også være at inddrage Unges Laboratorier for Kunst og lade dem formidle værkerne som de gør i MoMAs Red Studio. Det store arbejde er at finde en række mennesker, der deler begejstringen for disse værker. Umiddelbart tror jeg nemlig ikke på, at en almindelig kunsthistorisk formidling af samtlige 30 værker har nok tiltrækningskraft. Heller ikke selvom de kommer på video, podcast eller slides. En kombination med flere indgangsvinkler: museumsinspektørens yndlingværk, kunstnerens inspirationskilde, de unge, den kunsthistoriske og med brug af flere forskellige medier, tror jeg dog på. Det ville jeg som bruger kunne holde interessen fanget ved. Og utvivlsomt også få den skærpet ved.

2 kommentarer:

Merete Sanderhoff sagde ...

1000 tak fordi du deler dine erfaringer med levende kunstformidling på web. De digitale sociale medier giver så utrolig gode muligheder for at etablere en åben og demokratisk udveksling omkring kunst, og det er superværdifuldt for os, der står midt i at udvikle et nyt formidlingssite, at høre fra brugerne hvad der rykker og ikke rykker.
Vi er lige nu i gang med at oprette fokusgrupper og testpanel. Jeg håber vi må vende tilbage til dig for at høre, om du vil deltage? Vi annoncerer for det på vores blog snarest.
Hvis du kender andre, der kunne være interesserede og måske allerede ligesom dig surfer hjemmevant rundt på forskellige museers websites, må du også meget gerne sende beskeden videre i dit netværk.

Tak og på genhør,
Merete

Birgitte Sværke Pedersen sagde ...

@Merete: Det vil jeg mægtig gerne og jeg skal nok gennemgå mit netværk for mulige emner. Der ud over er det jo nu også lagt ud til læserne af denne blog, hvis nogen af dem skulle brænde for at være med.

"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH