Julen venter lige om hjørnet og hvad er bedre end at sætte sig i lænestolen med lidt god kunst i ørerne? Her er en række udsendelser fra DR, som lige er til at plukke af.
Besøgstid hos Per Kierkeby
Udsendelsen blev sendt 20. dec. Hør den i dag
Ældre udsendelser du måske hellere vil høre:
Henrik Saxgren
Thomas Kluge
Michael Kvium
Leif Sylvester Petersen
Roald Als
Arne Haugen Sørensen
Rune T. Kidde
Ib Spang Olsen
Poul Erik Tøjner
Bjørn Nørgaard
Hans Edvard Nørregård-Nielsen
Kulturkontoret
Klimakunst - Klimakunst fylder i disse tider meget i den offentlige debat og i kulturlivet. Men bliver den skabt for kunstens, klimaets eller pengenes skyld?
Museer og konceptkunst - Kan landets museer rumme den moderne konceptkunst eller er det kun den halvmoderne vægkunst, som er tilgængelig indenfor institutionernes rammer?
Kunst og provokation - Er den provokerende kunst intetsigende og derfor i krise? Eller formår den stadig at udfolde sin rolle som samfundsmæssig øjenåbner?
Exit - uddannet som kunstner? - Hvilken fremtid venter årets afgangselever fra Kunstakademiet, og hvornår kan man kalde sig en rigtig kunstner?
Skattejagt - Verdens museer er fyldt med røvede kulturskatte. Må museerne beholde tyvekosterne? Eller skal de levere dem tilbage?
Radioklassikeren
Peter Rindahl og Statens Kunstfond - Rindalisme blev navnet på en bevægelse, som opstod i 1960'erne i Danmark og som tog navn efter Peter Rindal.
En dansk surrealist - Radioklassikeren har fundet en samtale med den surrealistiske, danske maler Wilhelm Freddie og hans yngre kollega Jens Jørgen Thorsen, frem.
Sommergæsten
Bag linsen - Nicolai Howalt begyndte karrieren med at tage reportagebilleder fra Afghanistan. Men noget ændrede sig i ham, og nu tager han kunstfotos i Danmark.
Den tissende maler - Kunstneren Claus Carstensen, blev som en af 1980'ernes "Unge Vilde" kendt for at tisse på sine malerier. Senere blev han lektor på Kunstakademiet.
Kulturnyt ser tilbage på 0´erne:
23. december Rytmisk musik i 00erne
24. december Dansk teater i 00erne
25. december Medier i 00erne
28. december Dansk sprog i 00erne
29. december Arkitektur
30. december Film
31. december Litteratur
1. januar Billedkunst
kl. 15.30 på P2 og kl. 19.03 på P1 og ellers på internettet
onsdag den 23. december 2009
torsdag den 3. december 2009
Nina Kleivan og Lotte Tauber Lassen
Hvis du endnu ikke har været i Møstings Hus og se Time Travel for beginners, så vil jeg foreslå, at du lægger det ind i dit program senest søndag, som er udstillingens sidste dag.
Det er længe siden, hvis overhovedet nogensinde, at jeg har set to kunstnere, som supplerer hinanden så godt. Lotte Tauber Lassens poetiske og sanselige univers står i god kontrast til Nina Kleivans mere urolige og kraftfulde. Det giver udstilling et spændingsfelt, som gør den yderst seværdig.
Udstillingen tager udgangspunkt i husets historie, hvilket de to kunstnere har fortolket i hver tre videoer.
Nina Kleivan Another End (Foto: NMK)
Nina Kleivan bidrager med spøgelser og andre sfæriske fænomener, som siver ind ad husets vinduer og vægge i Another End. En ganske let strøm som tager til i styrke og fylde. Historien om et hus rummer andet end det synlige. I The Past Revisited kaster en kvinde sig rundt i en til tider urolig søvn afløst af få rolige øjeblikke. Kombineret med musiksporet nærmer videoen sig en moderne danseforestilling. Og, endelig referer Kleivan til husets nedrivningshistorie i videoen The Return. En ung kvinde går med stor kraft i gang med at destruere en model af Møstings Hus. Økse, hammer og sav hugger og skærer sig igennem huset indtil det ligger som en bunke for fødderne af kvinden. Betydelig lettere end før forlader hun billedet.
Nina Kleivan The Return (Foto: NMK)
Lotte Tauber Lassen tager i sin første video Månerejse udgangspunkt i historien om den russiske astronom J.H.V.Mädler, som har opkaldt en egn på månen efter Johan Møsting. Dette bliver til en rejse i rummet blandt planeter og stjerner.
Lotte Tauber Lassen Mælk og Honning (Foto: Møstings Hus)
I Mælk og Honning er det sanselige i fokus. En kvindehånd omsluttes af en blød, snehvid masse og sansningen når helt ud til beskueren. En reference til Fru Møsting, som holdt køer og udnyttede deres mælk til at producere tykmælk. Og, endelig i Når øjet ser associerer Tauber Lassen til en af sommerens største fornøjelser: at ligge i græsset og se på skyerne, der driver hen over himlen. En reference til Møstings hus som sommerbolig. Gennem en cirkel i græsset spejles skyerne omgivet af græssets lette duven. Svært ikke at tænke på Yoko Onos Instruction piece fra 1961 Painting to see the sky. Her i en enkel men raffineret fortolkning.
Udstillingen er præmieret af Statens Kunstfond.
Det er længe siden, hvis overhovedet nogensinde, at jeg har set to kunstnere, som supplerer hinanden så godt. Lotte Tauber Lassens poetiske og sanselige univers står i god kontrast til Nina Kleivans mere urolige og kraftfulde. Det giver udstilling et spændingsfelt, som gør den yderst seværdig.
Udstillingen tager udgangspunkt i husets historie, hvilket de to kunstnere har fortolket i hver tre videoer.
Nina Kleivan Another End (Foto: NMK)
Nina Kleivan bidrager med spøgelser og andre sfæriske fænomener, som siver ind ad husets vinduer og vægge i Another End. En ganske let strøm som tager til i styrke og fylde. Historien om et hus rummer andet end det synlige. I The Past Revisited kaster en kvinde sig rundt i en til tider urolig søvn afløst af få rolige øjeblikke. Kombineret med musiksporet nærmer videoen sig en moderne danseforestilling. Og, endelig referer Kleivan til husets nedrivningshistorie i videoen The Return. En ung kvinde går med stor kraft i gang med at destruere en model af Møstings Hus. Økse, hammer og sav hugger og skærer sig igennem huset indtil det ligger som en bunke for fødderne af kvinden. Betydelig lettere end før forlader hun billedet.
Nina Kleivan The Return (Foto: NMK)
Lotte Tauber Lassen tager i sin første video Månerejse udgangspunkt i historien om den russiske astronom J.H.V.Mädler, som har opkaldt en egn på månen efter Johan Møsting. Dette bliver til en rejse i rummet blandt planeter og stjerner.
Lotte Tauber Lassen Mælk og Honning (Foto: Møstings Hus)
I Mælk og Honning er det sanselige i fokus. En kvindehånd omsluttes af en blød, snehvid masse og sansningen når helt ud til beskueren. En reference til Fru Møsting, som holdt køer og udnyttede deres mælk til at producere tykmælk. Og, endelig i Når øjet ser associerer Tauber Lassen til en af sommerens største fornøjelser: at ligge i græsset og se på skyerne, der driver hen over himlen. En reference til Møstings hus som sommerbolig. Gennem en cirkel i græsset spejles skyerne omgivet af græssets lette duven. Svært ikke at tænke på Yoko Onos Instruction piece fra 1961 Painting to see the sky. Her i en enkel men raffineret fortolkning.
Udstillingen er præmieret af Statens Kunstfond.
mandag den 30. november 2009
Larissa Sansour
Her kommer så øjeblikket, hvor jeg røber, at jeg aldrig var på Arken for at se udstillingen Skagensmalerne i nyt lys (2008). Havde jeg været det, havde jeg allerede haft kendskab til Larissa Sansour, som udstillede værket Hip, hip Today. Men det var altså først i dag, at jeg stiftede bekendtskab med hende.
Larissa Sansour er født i Jerusalem (1973). Hendes mor er russer og hendes far er palæstinenser. Den første intifada sendte hende ud på en længere rejse til England, USA og Danmark. Dette er et vigtigt element i hendes kunst. Som hun selv siger: “The work that I do (now) is mostly informed by the Palestinian situation. In my work, I try to set the viewer off balance, breaking stereotypes of ethnicity as well as clichés in the frame work of art display" (læs mere på Khalil Sakakini Cultural Centres hjemmeside)
I denne video omkring middagsbordet kobler Sansour den arabiske ret mloukhieh til den politiske hverdag.
Læs mere om Larissa Sansour (Kunstdk)
Larissa Sansour er født i Jerusalem (1973). Hendes mor er russer og hendes far er palæstinenser. Den første intifada sendte hende ud på en længere rejse til England, USA og Danmark. Dette er et vigtigt element i hendes kunst. Som hun selv siger: “The work that I do (now) is mostly informed by the Palestinian situation. In my work, I try to set the viewer off balance, breaking stereotypes of ethnicity as well as clichés in the frame work of art display" (læs mere på Khalil Sakakini Cultural Centres hjemmeside)
I denne video omkring middagsbordet kobler Sansour den arabiske ret mloukhieh til den politiske hverdag.
Læs mere om Larissa Sansour (Kunstdk)
mandag den 2. november 2009
En pegende gestus
At pege på noget, som er centralt er et effektivt virkemiddel. Her med ca. 400 års mellemrum.
Skibby kirke (ca.1350. To hellige mænd peger på skriftbånd. Desværre ved vi ikke, hvad der har stået, andet end det må have været vigtigt.
Dronning Juliane Marie af J.G.Ziesenis (1766). Her ved vi til gengæld, at dronningen peger på sin egen søn Frederik, for at gøre opmærksom på, at han bør blive konge i stedet for Christian d.7.
Skibby kirke (ca.1350. To hellige mænd peger på skriftbånd. Desværre ved vi ikke, hvad der har stået, andet end det må have været vigtigt.
Dronning Juliane Marie af J.G.Ziesenis (1766). Her ved vi til gengæld, at dronningen peger på sin egen søn Frederik, for at gøre opmærksom på, at han bør blive konge i stedet for Christian d.7.
mandag den 26. oktober 2009
David Shrigley
Den bedste kur mod regn og tiltagende mørke er for mig at krølle sammen i lænestolen med en god podcast i høretelefonerne. Og, det var det, jeg gjorde i går. Podcasten var en TATE artist talk med David Shrigley, som jeg havde fundet på TATEs iTunes kanal. Optagelsen var fra en artist talk, som fandt sted på TATE i december 2008. At lytte til en fremvisnig af værker - Shrigley havde medbragt en række billeder - kræver naturligvis et vist kendskab til kunstneren, men med det in mente fungerede det faktisk ret godt. Først i dag har jeg set, at Shrigleys "talk" også findes som video, men det er altså svært at krølle sammen i lænestolen med computeren på knæet.
Podcasten gav mig appetit på mere Shrigley, så senere gik jeg på Internettet og fandt til min glæde ud af, at han selv har lagt en række animationer på YouTube. Blandt andet denne, som han viste på TATE:
Ydermere fandt jeg ud af, at han p.t. deltager i en gruppeudstilling på Galleri Nicolai Wallner og i november viser en soloudstilling samme sted. Godt nok betyder det, at jeg må rejse mig fra lænestolen og bevæge mig ud i regnen, men det gør jeg gerne. Måske er jeg oven i købet så heldig, at regnen holder op en dag.
Podcasten gav mig appetit på mere Shrigley, så senere gik jeg på Internettet og fandt til min glæde ud af, at han selv har lagt en række animationer på YouTube. Blandt andet denne, som han viste på TATE:
Ydermere fandt jeg ud af, at han p.t. deltager i en gruppeudstilling på Galleri Nicolai Wallner og i november viser en soloudstilling samme sted. Godt nok betyder det, at jeg må rejse mig fra lænestolen og bevæge mig ud i regnen, men det gør jeg gerne. Måske er jeg oven i købet så heldig, at regnen holder op en dag.
mandag den 19. oktober 2009
Venedig Biennalen
Nylig hjemvendt fra Venedig Biennalen må jeg endnu engang konstantere, at der er langt mellem den kunst, der virkelig rykker. Jeg håber ikke, at de deltagende lande alle har taget det seriøst, at de skulle sende det ypperste deres land kan præstere, for de nationale pavilloner var den største skuffelse. Men heller ikke den kuraterede del af biennalen var noget overflødighedshorn. Kurator på denne del er Daniel Birnbaum, som har en lang karriere bag sig som kurator. Herhjemme var han medkurator på udstillingen Uncertain States of America, Herning Kunstmuseum (2007) og allerede udfra de to udstillinger, kan jeg garantere, at der altid vil være et eller flere skyggespil, hvis Birnbaum er involveret. I Herning var det Paul Chan, som også er med på biennalen, hvor han er suppleret med bl.a. Hans-Peter Feldmann.
Paul Chan
Hans-Peter Feldmann
Begge er bestemt ikke uinteressante og hører til det mere opløftende på biennalen.
Derudover har Birnbaum en forkærlighed for blomster lavet i bemalet plastik og skum. I Herning var det Christina Lei Rodriguez. På biennalen er det Nathalie Djurberg.
Christina Lei Rodriguez
Nathalie Djurberg
At træde ind i Nathalie Djurbergs univers var en oplevelse udover det sædvanlige. Et dunkelt univers fyldt med forunderlige gevækster kombineret med videoanimationer, hvor der udspillede sig lige så forunderlige scener. En af de kunstoplevelser som rykker, men som bare ikke kan forklares med ord, så hold øje med hende.
Nathalie Djurberg
Blandt de nationale pavilloner stak den russiske ud og det var i sær Pavel Peppersteins fortjeneste. Hans fremtidsversioner skilte sig ud og satte tanker i gang ligesom de vel meget naturligt fik mig til at tænke på George Orwell
Pavel Pepperstein
Pepperstein var også repræsenteret på den kuraterede del, ligesom han herhjemme kunne ses på U-Turn festivalen (2008)
Se flere værker:
Hans-Peter Feldmann
Christina Lei Rodriguez
Nathalie Djurberg
Pavel Pepperstein
Paul Chan
Hans-Peter Feldmann
Begge er bestemt ikke uinteressante og hører til det mere opløftende på biennalen.
Derudover har Birnbaum en forkærlighed for blomster lavet i bemalet plastik og skum. I Herning var det Christina Lei Rodriguez. På biennalen er det Nathalie Djurberg.
Christina Lei Rodriguez
Nathalie Djurberg
At træde ind i Nathalie Djurbergs univers var en oplevelse udover det sædvanlige. Et dunkelt univers fyldt med forunderlige gevækster kombineret med videoanimationer, hvor der udspillede sig lige så forunderlige scener. En af de kunstoplevelser som rykker, men som bare ikke kan forklares med ord, så hold øje med hende.
Nathalie Djurberg
Blandt de nationale pavilloner stak den russiske ud og det var i sær Pavel Peppersteins fortjeneste. Hans fremtidsversioner skilte sig ud og satte tanker i gang ligesom de vel meget naturligt fik mig til at tænke på George Orwell
Pavel Pepperstein
Pepperstein var også repræsenteret på den kuraterede del, ligesom han herhjemme kunne ses på U-Turn festivalen (2008)
Se flere værker:
Hans-Peter Feldmann
Christina Lei Rodriguez
Nathalie Djurberg
Pavel Pepperstein
mandag den 28. september 2009
Study for an end of the world
I starten af dagens video om Niki de Saint Phalle er der en kort sekvens med Jean Tinguely ude i Nevada ørkenen. Det pirrede min nysgerrighed og efterhånden har jeg fået stykket et billede sammen.
Foto: Allan Grant LIFE magazine
Aktionen var en opfølgning af "Homage to New York" som Tinguely opførte i MOMAs Skulturhave i 1960. Tanken var, at skulpturen som bl.a. bestod af et piano, et badekar og 80 cykelhjul, skulle destruere sig selv og forsvinde. I New York gik det ikke helt som planlagt. Den selvdestruktive maskine havde svært ved at eksplodere og selve aktionen løb mere eller mindre ud i ingenting. Dog lykkedes det tilsidst, hvorefter en brandmand straks ilede til og slukkede ilden. Det lykkedes flere af tilskuerne at samle stumper af installationen som souvenirs og MOMA har i dag også enkelte dele af den i deres samling. Der i mod fungerede "Study for an end of the world" i Nevada Ørkenen i 1962 helt efter planen. Desværre er der ikke skrevet helt så meget om denne aktion.
Tinguely har selv sagt om de selvdestruktive maskiner, at tanken var kunstnerens totale frigørelse fra materialet. I opbygningen af installationen var det ikke så vigtigt om konstruktionen var stabil. Dens levetid var alligevel kort. Samtidig blev selve eksplosionen en uforudsigelig del af værket. Røgen der steg op kunne kunstneren ikke styre. Ligesom lyden. Endelig var tanken med den totale destruktion, at værket skulle stå tilbage som en ide. Et værk som kun eksisterede i bevidstheden på dem, som havde set det destruere sig selv. Dette betød for Tinguely endnu en frihed. Nemlig friheden til et uendeligt antal af fortolkninger. Nogle ville se værket som en joke, nogle ville tillægge det symbolsk værdi, andre igen ville sige, at det ikke havde nogen betydning.
Læs om "Homage to New York" i Time Magazines arkiv
Lyt til Kaira Cabanas frokosforedrag på MOMA om "Homage to New York"
Foto: Allan Grant LIFE magazine
Aktionen var en opfølgning af "Homage to New York" som Tinguely opførte i MOMAs Skulturhave i 1960. Tanken var, at skulpturen som bl.a. bestod af et piano, et badekar og 80 cykelhjul, skulle destruere sig selv og forsvinde. I New York gik det ikke helt som planlagt. Den selvdestruktive maskine havde svært ved at eksplodere og selve aktionen løb mere eller mindre ud i ingenting. Dog lykkedes det tilsidst, hvorefter en brandmand straks ilede til og slukkede ilden. Det lykkedes flere af tilskuerne at samle stumper af installationen som souvenirs og MOMA har i dag også enkelte dele af den i deres samling. Der i mod fungerede "Study for an end of the world" i Nevada Ørkenen i 1962 helt efter planen. Desværre er der ikke skrevet helt så meget om denne aktion.
Tinguely har selv sagt om de selvdestruktive maskiner, at tanken var kunstnerens totale frigørelse fra materialet. I opbygningen af installationen var det ikke så vigtigt om konstruktionen var stabil. Dens levetid var alligevel kort. Samtidig blev selve eksplosionen en uforudsigelig del af værket. Røgen der steg op kunne kunstneren ikke styre. Ligesom lyden. Endelig var tanken med den totale destruktion, at værket skulle stå tilbage som en ide. Et værk som kun eksisterede i bevidstheden på dem, som havde set det destruere sig selv. Dette betød for Tinguely endnu en frihed. Nemlig friheden til et uendeligt antal af fortolkninger. Nogle ville se værket som en joke, nogle ville tillægge det symbolsk værdi, andre igen ville sige, at det ikke havde nogen betydning.
Læs om "Homage to New York" i Time Magazines arkiv
Lyt til Kaira Cabanas frokosforedrag på MOMA om "Homage to New York"
Kunsthistorien skrevet med kvinder
Centre Pompidou har siden maj og et år frem til maj 2010 valgt udelukkende at vise kunsthistorien via værker af kvinder.
Læs artiklen på Forum
For dem som behersker det franske sprog, har udstillingen en hjemmeside
En af de kunstnere som Centre Pompidou viser er Niki de Saint Phalle, der i denne video fortæller om de malerier hun skabte med adskillige skud.
1960geraktuell
Læs artiklen på Forum
For dem som behersker det franske sprog, har udstillingen en hjemmeside
En af de kunstnere som Centre Pompidou viser er Niki de Saint Phalle, der i denne video fortæller om de malerier hun skabte med adskillige skud.
1960geraktuell
tirsdag den 22. september 2009
mandag den 21. september 2009
Elisabeth Toubro
På Arkens YouTube side ligger denne lille video, hvor Elisabeth Toubro fortæller om sin skulptur "Konstruktion af en mulig omend løsagtig skulptur" fra 1991 (Arkens samling)
I det hele taget er der meget godt at hente på Arkens YouTube side, hvor en række kunstnere fortæller om deres kunst.
I det hele taget er der meget godt at hente på Arkens YouTube side, hvor en række kunstnere fortæller om deres kunst.
mandag den 14. september 2009
fredag den 11. september 2009
Kan du høre et maleri?
Kan man høre et maleri? Tate har eksperimenteret med dette og sat lyde til Jean Dubuffets maleri The Exemplary Life of the Soil (Texturology LXIII) fra 1958. Da jeg lige har siddet og læst om Gardners syv intelligenser blev jeg vældig inspireret og prøvede selv at sætte musik til maleriet. Det er egentlig ikke fordi, jeg selv er specielt synæstetisk, som jeg senere fandt ud, at det hedder, men eksperimentet var sjovt og efter sigende skulle vi alle være lidt synæstetiske ligesom vi vel alle rummer lidt af af hver af Gardners 7 intelligenser.
Her er maleriet:
Og, her er musikken:
Det fik ihvertfald partiklerne til at bevæge sig! Gad vide, hvilken musik du sætter til......
Du kan læse mere om, hvordan man kan høre et maleri ved at klikke på dette link
Og om, at vi alle er lidt synæstetiske ved at klikke her
Indlægget er krydsblogget på min specialeblog, hvor jeg sætter det ind i en museumssammenhæng.
Her er maleriet:
Og, her er musikken:
Det fik ihvertfald partiklerne til at bevæge sig! Gad vide, hvilken musik du sætter til......
Du kan læse mere om, hvordan man kan høre et maleri ved at klikke på dette link
Og om, at vi alle er lidt synæstetiske ved at klikke her
Indlægget er krydsblogget på min specialeblog, hvor jeg sætter det ind i en museumssammenhæng.
tirsdag den 8. september 2009
Nyt museum i Malmø
D.26. december i år åbner Moderna Museet en filial i Malmø. Museet får til huse i John Smedbergs gamla elektriktetsværk fra 1901. Bygningen rummede indtil 2006 kunsthallen Rooseum og det har altså taget 3 år at forhandle sig frem til en ny funktion.
Foto: Jan Engsmar
Fokus vil naturligt være på den moderne kunst og det er hensigten både at have en flydende samling, som skiftes ud ca. hvert år, samt særudstillinger. Den første særudstilling bliver dels med Luc Tuymans, dels med Astrid Svangren og den første samling sætter fokus på 60´ernes kunst.
I min research faldt jeg over følgende sætning på Rooseums hjemmeside:"När Nittve slutade tog Bo Nilsson över vilket tyvärr inte gick lika bra.". Undskyld, men den kunne jeg bare ikke lade være med at give videre......
Leder af det nye museum er Magnus Jensner, som kommer fra Dunker Kulturhus i Helsingborg. Det lover ganske godt, når man tænker på, hvilke udstillinger der trak en til Helsingborg, før byrådet besluttede sig for at Dunkers Kulturhus skulle have en lokal fremfor international profil.
Læs mere om Moderna Museet, Malmø
Læs mere om det hedengangne Rooseum
Foto: Jan Engsmar
Fokus vil naturligt være på den moderne kunst og det er hensigten både at have en flydende samling, som skiftes ud ca. hvert år, samt særudstillinger. Den første særudstilling bliver dels med Luc Tuymans, dels med Astrid Svangren og den første samling sætter fokus på 60´ernes kunst.
I min research faldt jeg over følgende sætning på Rooseums hjemmeside:"När Nittve slutade tog Bo Nilsson över vilket tyvärr inte gick lika bra.". Undskyld, men den kunne jeg bare ikke lade være med at give videre......
Leder af det nye museum er Magnus Jensner, som kommer fra Dunker Kulturhus i Helsingborg. Det lover ganske godt, når man tænker på, hvilke udstillinger der trak en til Helsingborg, før byrådet besluttede sig for at Dunkers Kulturhus skulle have en lokal fremfor international profil.
Læs mere om Moderna Museet, Malmø
Læs mere om det hedengangne Rooseum
fredag den 4. september 2009
Skulpturer smelter væk
Den brasilianske kunstner Nele Azevedos skulpturinstallation i Berlin, - Melting Men - er en del af hendes Minimum Monument projekt. Et projekt som stiller sig kritisk i forhold til byens monumenter. Ikke kun i Berlin men over hele verden. Projektet er samtidig blevet modtaget blandt miljøaktivister, som et eksempel på kunst der forholder sig til klimaforandringerne. Skulpturerne stod onsdag på Gendarmenplatz og begyndte at smelte efter ½ time. I Berlin samarbejdede kunstneren med Verdensnaturfonden (WWF), som med dette ønskede at sætte fokus på polernes nedsmeltning.
Foto via Getty
Læs interview med Nele Azevedo: GreenMuze
Se lysbilledshow: The Telegraph
Foto via Getty
Læs interview med Nele Azevedo: GreenMuze
Se lysbilledshow: The Telegraph
torsdag den 3. september 2009
Det lærende museum
En af de mange opgaver et museum har er efter min mening at give museets brugere mulighed for at blive klogere. Der er mange måde at gøre dette på. Oplevelse og leg er en af dem, men for dem, som vil dybere ind i stoffet end en oplevelsesorienteret formidling af en udstilling, er internettet en oplagt mulighed. Til forskel fra et museumsbesøg, som ofte er bundet sammen med det sociale, som ligger i at se en udstilling sammen med familie eller venner, kan internettet give mulighed for en større fordybelse og tilegnelse af viden.
Dette har TATE taget til sig og på museets hjemmeside finder du en hel side med e-læring.
Et af disse programmer er forbundet med museets åben universitets dage og på siden kan alle (gen)se dagens forelæsninger. Det tager desværre ret lang tid at overføre de enkelte videoer, men det kan sagtens skyldes min computers langsommelighed.
Et andet program er et samarbejde med iTunes U, den del af iTunes, hvor du finder undervisningsmateriale. Her ligger en række videoer med kunstnerinterviews, forelæsninger, samtaler og diskussioner og en pakke til undervisere. Desuden ligger der en række podcasts.
Og endelig er der blandt de 10 tilbud siden byder på en serie med artist talks - BT series. En introduktion til tre kunstnere (Tracey Emin, Antony Gormly og Rachel Whiteread) blandet med spørgsmål til kunstneren. Spørgsmålene er stillet på forhånd og det er desværre ikke lykkedes mig at gennemskue om de kommer fra museets brugere eller den der har udført interviewet, men spørgsmålene giver nogle nedslag i kunstnerens arbejde.
Ideen bag e-læring folder TATE også ud på YouTube, hvor du blandt andet kan se dette interview med Elmgreen og Dragstedt.
Krydsblogget på min hjemmeside
Dette har TATE taget til sig og på museets hjemmeside finder du en hel side med e-læring.
Et af disse programmer er forbundet med museets åben universitets dage og på siden kan alle (gen)se dagens forelæsninger. Det tager desværre ret lang tid at overføre de enkelte videoer, men det kan sagtens skyldes min computers langsommelighed.
Et andet program er et samarbejde med iTunes U, den del af iTunes, hvor du finder undervisningsmateriale. Her ligger en række videoer med kunstnerinterviews, forelæsninger, samtaler og diskussioner og en pakke til undervisere. Desuden ligger der en række podcasts.
Og endelig er der blandt de 10 tilbud siden byder på en serie med artist talks - BT series. En introduktion til tre kunstnere (Tracey Emin, Antony Gormly og Rachel Whiteread) blandet med spørgsmål til kunstneren. Spørgsmålene er stillet på forhånd og det er desværre ikke lykkedes mig at gennemskue om de kommer fra museets brugere eller den der har udført interviewet, men spørgsmålene giver nogle nedslag i kunstnerens arbejde.
Ideen bag e-læring folder TATE også ud på YouTube, hvor du blandt andet kan se dette interview med Elmgreen og Dragstedt.
Krydsblogget på min hjemmeside
tirsdag den 1. september 2009
KØS - Museum for kunst i det offentlige rum
Køgeskitsesamling skiftede i august officielt navn til KØS - Museum for kunst i det offentlige rum.
Navnet er skabt udfra en række overvejelser omkring museets profil som Danmarks specialmuseum for kunst i det offentlige rum. Hermed kommer det nu også til udtryk i navnet, at museets fokus er flyttet fra skitser til kunst i det offentlige rum.
Randi og Katrine
Og kunst i det offentlige rum er udstillingen HAVNEN, som åbner på søndag d.6. september. Udstillingen er en del af udstillingsprojektet KURS. Et samarbejde mellem kunstmuseerne i Region Sjælland. KURS sætter fokus på Havnen, Søen, Træet, Torvet og Højen fortolket af lang række kunstnere. Du kan selv deltage i projektet ved at uploade fotos af de 5 emner på Myplace.
Navnet er skabt udfra en række overvejelser omkring museets profil som Danmarks specialmuseum for kunst i det offentlige rum. Hermed kommer det nu også til udtryk i navnet, at museets fokus er flyttet fra skitser til kunst i det offentlige rum.
Randi og Katrine
Og kunst i det offentlige rum er udstillingen HAVNEN, som åbner på søndag d.6. september. Udstillingen er en del af udstillingsprojektet KURS. Et samarbejde mellem kunstmuseerne i Region Sjælland. KURS sætter fokus på Havnen, Søen, Træet, Torvet og Højen fortolket af lang række kunstnere. Du kan selv deltage i projektet ved at uploade fotos af de 5 emner på Myplace.
mandag den 31. august 2009
Fra en "artoholic"s verden
"30 things about art and life, as explained by Charles Saatchi
He rarely gives interviews, but a new book offers an intriguing insight into what drives the enigmatic collector's passion for art"
Læs interviewet: The Observer
He rarely gives interviews, but a new book offers an intriguing insight into what drives the enigmatic collector's passion for art"
Læs interviewet: The Observer
søndag den 30. august 2009
Solidaritetserklæring fra kunstverdenen
Mere end 100 samtidskunstnere er under navnet AktionAuktion gået sammen om en kunstauktion til fordel for de afviste irakere. Udover selve auktionen vil der i perioden 10. - 21. september være en række aktiviteter, som skal sætte fokus på de afviste irakteres situation. Udstilling af værkerne samt aktiviteterne finder sted Høkerboderne 8 på Vesterbro (Den Hvide Kødby). Selve auktionen bliver ledet af auktionshuset Bruun Rasmussen.
AktionAuktion
Information
Kirkeasyl
fredag den 28. august 2009
George Sand
Ingen hånd under kinden i dag, men blot et kvindeportræt.
George Sand af Eugene Delacroix (1838/ Ordrupgaard)
George Sand af Eugene Delacroix (1838/ Ordrupgaard)
onsdag den 26. august 2009
Joshua Reynolds
Egenlig ville jeg have skrevet om "The Strawberry Girl" af Joshua Reynolds, som i gårsdagens afsnit af "Mistænkt" spiller en ikke helt uvæsentlig rolle, men det viser sig, at det har jeg allerede gjort. Derfor bliver det et helt andet maleri af Reynolds, som kommer til at være dagens maleri.
Nemlig hans portræt af Mrs. Richard Cumberland.
Foto: Tate Collection
Dels følger det op på gårdsdagens maleri af Manet ved at portrættere endnu en kvinde med hånden under kinden og dels viser det en helt anden side af Reynolds end "The Strawberry Girl", som har en vis social indignation taget tidens stil i betragtning. Det de har tilfælles er, at begge malerier er præget af malerens personlige indfølelse i modellen. Ganske anderledes end dette portræt af Lady Anstruther.
Foto: Tate Collection.
Ved at følge linket kan du læse mere om maleriet.
Reynolds var først og fremmest portrætmaler og i denne video kan du se en række af hans portrætter.
Video: murster 1269 (Større format)
Nemlig hans portræt af Mrs. Richard Cumberland.
Foto: Tate Collection
Dels følger det op på gårdsdagens maleri af Manet ved at portrættere endnu en kvinde med hånden under kinden og dels viser det en helt anden side af Reynolds end "The Strawberry Girl", som har en vis social indignation taget tidens stil i betragtning. Det de har tilfælles er, at begge malerier er præget af malerens personlige indfølelse i modellen. Ganske anderledes end dette portræt af Lady Anstruther.
Foto: Tate Collection.
Ved at følge linket kan du læse mere om maleriet.
Reynolds var først og fremmest portrætmaler og i denne video kan du se en række af hans portrætter.
Video: murster 1269 (Større format)
tirsdag den 25. august 2009
En sindstilstand
Foto: profzucker
Bliv lidt klogere på maleriet:
Smarthistory, a multimedia web-book about art: discussing Plum Brandy
Posted using ShareThis
mandag den 17. august 2009
Banksy rykker ind på Bristol Museum
"This is the first show I've ever done where taxpayers' money is being used to hang my pictures up rather than scrape them off," Banksy om udstillingen på Bristol Museum.
Grafittikunstneren Banksy har remixet værkerne på Bristol Museum under titlen Banksy versus Bristol Museum. Forberedelserne har været tys-tys, efter sigende vidste ikke engang personalet, hvad der foregik. Remixet er en publikumsmagnet, hvor besøgende må indstille sig på at vente op til en time på at komme ind.
Læs mere om Banksy versus Bristol Museum på Culture24.
Læs anmeldelser af remixet:
The Guardian
The Telegraph
The Times
Om Banksy på The Observer
Eller se fotos fra Banksy versus Bristol Museum på Flickr
Større format
Grafittikunstneren Banksy har remixet værkerne på Bristol Museum under titlen Banksy versus Bristol Museum. Forberedelserne har været tys-tys, efter sigende vidste ikke engang personalet, hvad der foregik. Remixet er en publikumsmagnet, hvor besøgende må indstille sig på at vente op til en time på at komme ind.
Læs mere om Banksy versus Bristol Museum på Culture24.
Læs anmeldelser af remixet:
The Guardian
The Telegraph
The Times
Om Banksy på The Observer
Eller se fotos fra Banksy versus Bristol Museum på Flickr
Større format
mandag den 10. august 2009
Selvportrætter
Sommerudstillingen på Rønnebæksholm Kunst- og Kulturcenter (Næstved) er selvportætter i dansk kunst fra 1900 til i dag. Det er der kommet en fin lille udstilling ud af, som du kan læse mere om på deres hjemmeside
Michael Ancher, Selvportræt, 1902. Statens Museum for Kunst. SMK foto.
Michael Ancher, Selvportræt, 1902. Statens Museum for Kunst. SMK foto.
torsdag den 30. juli 2009
fredag den 24. juli 2009
Dagens sommergæst
Dagens sommergæst på P1 er Claus Carstensen. Fik du ikke hørt udsendelsen, så hør den på DRs hjemmeside
"Ni bidrag til kritikken af den økonomiske og selvopfyldende æstetik" (Nordjyllands Kunstmuseum)
"Ni bidrag til kritikken af den økonomiske og selvopfyldende æstetik" (Nordjyllands Kunstmuseum)
En dag i Præstø
Danmarks provinsbyer byder hver i sær på mange arkitektoniske og kunstneriske oplevelser. Enhver by byder på huse fra mange forskellige perioder og ofte en skulptur eller flere. Det sker også at byerne udnytter disse potentialer og udgiver foldere om emnerne. Dette er denne sommer sket i Præstø, hvor du nu kan gå rundt blandt byens bemærkelsesværdige huse med en lille forklaring til en række af dem. Du kan downloade folderen på Præstøs hjemmeside - vælg folderen Antonitterruten.
Hvis du er virkelig interesseret kan du ikke klare dig uden at lave lidt forarbejde ved at læse "Gamle huse i Præstø" udgivet af Fredningsstyrelsen, da folderen ikke giver mange oplysninger om det arkitektoniske, men ligger vægt på det historiske. Det kunne have været et godt supplement med et par nedslag i de arkitektoniske særpræg, som for eksempel vinduet på billedet ovenfor. I stedet for at satse på det velkendte og sikre ville det have været rart at se en folder, som turde gå lidt videre og sprænge rammerne ved lidt nytænkning. Og, jeg tør næsten ikke nævne Flickr i denne sammenhæng. Men folderen er en god vejviser og lægger en god rute.
Et must når du er i Præstø er naturligvis Jeppe Heins vandkunst ved havnen. Springvandet blev skabt til Venedig Bienalen (så vidt jeg husker 2003) og blev forsøgsvis opstillet i Præstø i 2006, hvorefter en indsamling blandt borgere og erhvervsliv muliggjorde en permanent opstilling. Det er et yndet sted for børn og barnlige sjæle.
Kommer du en lørdag eller søndag kan du slå et smut forbi den nye Ole Ring Samling på torvet 10. Ole Ring var søn og elev af L.A.Ring og boede i en periode i Præstø. Han var præget af faderens naturalistiske stil og hans motivverden omfattede landskaber, land- og bybilleder fra i sær Sydsjælland. Du kan læse mere om samlingen på Ugebladet Sydsjællands hjemmeside. Det har ikke været muligt at finde åbningstiderne, så du må slå et smut forbi.
Endelig er der Thorvaldsens Samling på Nysø. Samlingen blev oprettet i 1926 og rummer en række af Thorvaldsens sidste værker. Du kan læse mere om samlingen på Thorvaldsens Museums hjemmeside. Samlingen er åben tirs-fred 14-17 og lør-søn 11-17.
Og, skulle du have behov for at bruge penge, så har Præstø Antik et stort udvalg af møbler og glas samt en specialafdeling dedikeret formgiveren Jens H. Quistgaard.
Bliver du sulten bare ved tanken om al denne aktivitet?, så er Skipperkroen på havnen et godt sted at slå sig ned til frokost og pausekaffen kan du altid indtage på Cafe Mocca, som ligger på samme strøg.
Hvis du er virkelig interesseret kan du ikke klare dig uden at lave lidt forarbejde ved at læse "Gamle huse i Præstø" udgivet af Fredningsstyrelsen, da folderen ikke giver mange oplysninger om det arkitektoniske, men ligger vægt på det historiske. Det kunne have været et godt supplement med et par nedslag i de arkitektoniske særpræg, som for eksempel vinduet på billedet ovenfor. I stedet for at satse på det velkendte og sikre ville det have været rart at se en folder, som turde gå lidt videre og sprænge rammerne ved lidt nytænkning. Og, jeg tør næsten ikke nævne Flickr i denne sammenhæng. Men folderen er en god vejviser og lægger en god rute.
Et must når du er i Præstø er naturligvis Jeppe Heins vandkunst ved havnen. Springvandet blev skabt til Venedig Bienalen (så vidt jeg husker 2003) og blev forsøgsvis opstillet i Præstø i 2006, hvorefter en indsamling blandt borgere og erhvervsliv muliggjorde en permanent opstilling. Det er et yndet sted for børn og barnlige sjæle.
Kommer du en lørdag eller søndag kan du slå et smut forbi den nye Ole Ring Samling på torvet 10. Ole Ring var søn og elev af L.A.Ring og boede i en periode i Præstø. Han var præget af faderens naturalistiske stil og hans motivverden omfattede landskaber, land- og bybilleder fra i sær Sydsjælland. Du kan læse mere om samlingen på Ugebladet Sydsjællands hjemmeside. Det har ikke været muligt at finde åbningstiderne, så du må slå et smut forbi.
Endelig er der Thorvaldsens Samling på Nysø. Samlingen blev oprettet i 1926 og rummer en række af Thorvaldsens sidste værker. Du kan læse mere om samlingen på Thorvaldsens Museums hjemmeside. Samlingen er åben tirs-fred 14-17 og lør-søn 11-17.
Og, skulle du have behov for at bruge penge, så har Præstø Antik et stort udvalg af møbler og glas samt en specialafdeling dedikeret formgiveren Jens H. Quistgaard.
Bliver du sulten bare ved tanken om al denne aktivitet?, så er Skipperkroen på havnen et godt sted at slå sig ned til frokost og pausekaffen kan du altid indtage på Cafe Mocca, som ligger på samme strøg.
tirsdag den 21. juli 2009
Lyt til oldtiden
Forskningsinspektør på Glyptoteket Jan Stubbe Østergaard fortæller i dagens Vita om, hvorfor oldævl er vigtigt for nutidens mennesker. Lyt på DRs hjemmeside.
En absolut moderne altertavle
Videokunstneren Bill Viola har fået til opgave at skabe to nye altertavler til St. Pauls Cathedral i London. Hvert værk vil bestå af flere skærme i stil med gamle altertavler og vil som disse kunne lukkes. Arbejdet begynder i 2009 og forventes afsluttet i 2011.
Læs mere på artdaily.com.
Læs mere på artdaily.com.
tirsdag den 7. juli 2009
Shahzia Sikander som kurator
Stilhed er ikke det samme som stilstand, så selvom der ikke er sket meget på bloggen i den seneste tid, har der været travlhed i kulissen med forberedelse til to eksamener. De er nu vel overstået og jeg er tilbage igen med et tip til dem der skal til New York.
På Cooper-Hewitt, National Museum kan du indtil 7. september se en udstilling kurateret af Shahzia Sikander. I beskrivelsen af udstillingen lyder det: "Sikander will mine and interpret the museum’s collection and produce an installation of selected work. This exhibition will include a new work created by Sikander, inspired by Cooper-Hewitt’s collection.".
Vi, der ikke skal til New York må nøjes med at se udstillingens samtale mellem Shahzia Sikander og Glenn Lowry på YouTube:
Shahzia Sikanders hjemmeside
På Cooper-Hewitt, National Museum kan du indtil 7. september se en udstilling kurateret af Shahzia Sikander. I beskrivelsen af udstillingen lyder det: "Sikander will mine and interpret the museum’s collection and produce an installation of selected work. This exhibition will include a new work created by Sikander, inspired by Cooper-Hewitt’s collection.".
Vi, der ikke skal til New York må nøjes med at se udstillingens samtale mellem Shahzia Sikander og Glenn Lowry på YouTube:
Shahzia Sikanders hjemmeside
onsdag den 13. maj 2009
En rund fødselsdag
Billedhuggeren Hanne Varming fylder i dag 70 år.
I den anledning udstiller Galleri Varming i Valby en række små skulpturer af kunstneren. Udstillingen løber til 16. maj.
Foto: Susanne Riber Christensen
Læs om Hanne Warming i KVINFOs base
I den anledning udstiller Galleri Varming i Valby en række små skulpturer af kunstneren. Udstillingen løber til 16. maj.
Foto: Susanne Riber Christensen
Læs om Hanne Warming i KVINFOs base
torsdag den 7. maj 2009
Gensyn med Caillebotte
Udstillingen med værker af Gustave Caillebotte, som tidligere på året blev vist på Ordrupgaard, er nu rykket videre til Brooklyn Museum. Det er der kommet denne lille video ud af, hvor kurator Judith F. Dolkart fortæller om sine tre yndlingsværker.
Den udfordring tager jeg også gerne op.
Min absolutte favorit er Frokosten
1876. Privat eje.
Intimiteten var det, der først fangede mig. Maleriet inviterer beskueren indenfor til at deltage i måltidet som en god gammel ven. Ved at sammenligne det med P.S. Krøyers Ved Frokosten (1893), træder den væsentlige forskel frem, at personerne hos Caillebotte ikke stiller sig an. De poserer ikke som i Krøyers maleri. Hos Krøyer står vi udenfor og betragter, spærret udenfor af Krøyers ryg og højre arm. Caillebotte inviterer os til at sætte os for bordenden og personerne fortsætter uanfægtet deres måltid.
Beherskelsen af lys og mørke var det næste jeg lagde mærke til. Den mørke stue, hvor lyset slipper ind gennem de høje vinduer og skaber refleksioner på bordet. Den mørke bordplade med krystallerne.
Min næste favorit, som jeg deler med Judith F. Dolkart, er Gulvafhøvlerne
1876. Privat eje.
Det er igen intimiteten og personernes fuldstændige uberørthed af at blive betragtet, der fanger mig. Caillebottes ærinde er ikke at vise arbejdernes armod, som Erik Henningsen gjorde det, men alligevel er det et usædvanligt motiv for tiden. To gulvafhøvlere optaget af deres arbejde. De forskellige stribers dybde og farve skaber rytme og dynamik i maleriet og igen skaber lyset gennem vinduerne refleksioner. Og, det er disse refleksioner som skaber balance i maleriet, som ellers ville tippe over mod de to mænd.
Min tredie favorit er Roere
1877. Privat eje.
Caillebotte eksperimenterede med perspektivet og malede fra mange usædvanlige vinkler. Dette maleri er et af dem, som overrasker ved at have et udsigtpunkt ovenfra. Den helt tætte beskæring gør maleriet intenst. De to diagonale årer og den spidse stævn skaber balance i maleriet. Der er samtidig en fornemmelse af fremdrift. Vandets refleksion, det varme lys, stråhattene og de bare arme fortæller om en dejlig sommerdag på vandet. og, så er jeg speciel glad for piben, der stikker ud under stråhatten. Den er med til at fuldende kompositionen, men den viser også, at der er liv under hatten.
Det har ikke været nemt at vælge tre favoritter, men dette er mit bedste bud. Udvalget er helt og holdent subjektivt og vækker en nysgerrighed efter at høre, hvilke favoritter andre har.
Den udfordring tager jeg også gerne op.
Min absolutte favorit er Frokosten
1876. Privat eje.
Intimiteten var det, der først fangede mig. Maleriet inviterer beskueren indenfor til at deltage i måltidet som en god gammel ven. Ved at sammenligne det med P.S. Krøyers Ved Frokosten (1893), træder den væsentlige forskel frem, at personerne hos Caillebotte ikke stiller sig an. De poserer ikke som i Krøyers maleri. Hos Krøyer står vi udenfor og betragter, spærret udenfor af Krøyers ryg og højre arm. Caillebotte inviterer os til at sætte os for bordenden og personerne fortsætter uanfægtet deres måltid.
Beherskelsen af lys og mørke var det næste jeg lagde mærke til. Den mørke stue, hvor lyset slipper ind gennem de høje vinduer og skaber refleksioner på bordet. Den mørke bordplade med krystallerne.
Min næste favorit, som jeg deler med Judith F. Dolkart, er Gulvafhøvlerne
1876. Privat eje.
Det er igen intimiteten og personernes fuldstændige uberørthed af at blive betragtet, der fanger mig. Caillebottes ærinde er ikke at vise arbejdernes armod, som Erik Henningsen gjorde det, men alligevel er det et usædvanligt motiv for tiden. To gulvafhøvlere optaget af deres arbejde. De forskellige stribers dybde og farve skaber rytme og dynamik i maleriet og igen skaber lyset gennem vinduerne refleksioner. Og, det er disse refleksioner som skaber balance i maleriet, som ellers ville tippe over mod de to mænd.
Min tredie favorit er Roere
1877. Privat eje.
Caillebotte eksperimenterede med perspektivet og malede fra mange usædvanlige vinkler. Dette maleri er et af dem, som overrasker ved at have et udsigtpunkt ovenfra. Den helt tætte beskæring gør maleriet intenst. De to diagonale årer og den spidse stævn skaber balance i maleriet. Der er samtidig en fornemmelse af fremdrift. Vandets refleksion, det varme lys, stråhattene og de bare arme fortæller om en dejlig sommerdag på vandet. og, så er jeg speciel glad for piben, der stikker ud under stråhatten. Den er med til at fuldende kompositionen, men den viser også, at der er liv under hatten.
Det har ikke været nemt at vælge tre favoritter, men dette er mit bedste bud. Udvalget er helt og holdent subjektivt og vækker en nysgerrighed efter at høre, hvilke favoritter andre har.
onsdag den 6. maj 2009
Du bist eine Butterblume
Pipilotti Rist fik i mandags overrakt Juan Miró prisen på 70.000 Euro for "hendes vidtrækkende kreative aktivitet og hendes fremtrædende bidrag til samtidskunsten"
Pipilotti Rist. Still from Pour Your Body Out (7354 Cubic Meters).
Det er anden gang prisen uddeles. Sidst var i 2007, hvor den gik til Olafur Eliasson.
Hvis du tilfældigvis skal til Rotterdam i weekenden, kan du lige nå at se udstillingen Elixir på Museum Boijmans Van Beuningen. Udstillingen består af ni videoværker af Pipilotti Rist. Du kan se klip fra videoerne, interview med Pipilotti Rist og meget mere på museets hjemmeside. På Youtube har museet samlet en række demovideoer.
Senere på året sættes to udstillinger op på henholdsvis Fundació Joan Miró, Barcelona og Centre Cultural Caixa Girona - Fontana d'Or, Girona.
Herhjemme ejer Louisiana videoværket Sip My Ocean (1996) og på AROS kan du se videoinstallationen Daggrys-timer i naboens hus (2005)
Andre blogindlæg om Pipilotti Rist:
Pipilotti Rist Homo sapiens sapiens på Louisiana
Mød Pipilotti Rist på Louisiana
Pipilotti Rist i Venedig
Pipilotti Rist. Still from Pour Your Body Out (7354 Cubic Meters).
Det er anden gang prisen uddeles. Sidst var i 2007, hvor den gik til Olafur Eliasson.
Hvis du tilfældigvis skal til Rotterdam i weekenden, kan du lige nå at se udstillingen Elixir på Museum Boijmans Van Beuningen. Udstillingen består af ni videoværker af Pipilotti Rist. Du kan se klip fra videoerne, interview med Pipilotti Rist og meget mere på museets hjemmeside. På Youtube har museet samlet en række demovideoer.
Senere på året sættes to udstillinger op på henholdsvis Fundació Joan Miró, Barcelona og Centre Cultural Caixa Girona - Fontana d'Or, Girona.
Herhjemme ejer Louisiana videoværket Sip My Ocean (1996) og på AROS kan du se videoinstallationen Daggrys-timer i naboens hus (2005)
Andre blogindlæg om Pipilotti Rist:
Pipilotti Rist Homo sapiens sapiens på Louisiana
Mød Pipilotti Rist på Louisiana
Pipilotti Rist i Venedig
tirsdag den 14. april 2009
Punkterede kunstnermyter
Er nutidens kunstner, den frie og uafhængige kreative udøver, som blot venter på berømmelsen? Eller er hun et storsælgende og feteret medlem af samfundet? To artikler diskuterer kunstnerdrømme og kunstens status i samtiden.
Mette Helena Rasmussen, Pubertet, 2008
Vi lever ikke af ånd alene. Kunstneren Mette Helena Rasmussen fortæller om, hvordan hun får det kommercielle til at gå op med friheden. Og, om provokationen i, at kunstneren arbejder kommercielt
Paint it black. Om forventninger til tiden efter akademiet.
Mette Helena Rasmussen, Pubertet, 2008
Vi lever ikke af ånd alene. Kunstneren Mette Helena Rasmussen fortæller om, hvordan hun får det kommercielle til at gå op med friheden. Og, om provokationen i, at kunstneren arbejder kommercielt
Paint it black. Om forventninger til tiden efter akademiet.
mandag den 13. april 2009
Set fra en hunds perspektiv
Den første gang jeg så Jake og Dinos Chapman - også kendt som Chapman brødrene - var i 2002. En veninde og jeg var taget til London for at juleshoppe. Om formiddagen sov hun længe og nød sin cafe latte, mens jeg piskede rundt og så på kunst.
Fucking Hell (2008)
Jake and Dinos Chapman.Installation from Works from the Chapman Family Collection.Photocredit: Stephen White
En af disse formiddage stod jeg i et dunkelt rum og så ud over nogle træskulpturer, mens jeg kløede mig i nakken. Jeg var på galleriet White Cube og havde ikke lige forventet en samling fra Afrika. Da jeg kom nærmere, så jeg, at det var det bestemt heller ikke.
Jake and Dinos Chapman CFC76311561.1 2002. Photocredit: Stephen White
En underfundig verden åbenbarede sig. Grebet med at blande ikke-vestlig kunst med den vestlige verdens billedsprog betog mig.
Senere så jeg i Dunkers kulturhus (Helsingborg) udstillingen "äktenskapet mellan förnuft och elände", hvor brødrene i bogstavligste forstand tog arven fra Goya op. Deres direkte bearbejdning af Goyas serie Krigens rædsler skabte stor ballade i England. Det var ganske enkelt for stor en provokation at sluge.
Goya har altid haft en stor betydning for Chapman brødrene og de har bearbejdet flere af hans værker.
Fucking Hell (2008)
Værket Hell er dog ikke en direkte bearbejdning, men er inspireret af Krigens rædsler. Krigens (2. verdenskrig) grusomhed, går direkte ind under huden på beskueren (værket forsvandt i flammerne i 2004, men blev genopbygget i 2008 med titlen Fucking Hell). Hell er lige så gruopvækkende og provokerende som Goyas serie, der først blev udgivet længe efter hans død. Samtiden var ikke klar.
Det sidste jeg har set af brødrene er langt fra så provokerende, selvom det måske kan få hundeelskere op af stolen. Jeg tror nu ikke, hunden har taget skade af at få monteret et videokamera på ryggen, for at give os en tur rundt i Champmans atelier. Det hele set fra en hunds perspektiv.
onsdag den 8. april 2009
tirsdag den 7. april 2009
Tip til påskeferien
Metereologerne lover sol og varme i påsken, så det er muligvis ikke så oplagt at tænke på at gå indendøre. Skulle du alligevel have lyst til at se kunst, kan jeg varmt anbefale Max Ernst udstillingen på Louisiana.
Læs Politikens anmeldelse
Læs Berlingske anmeldelse
Læs Politikens anmeldelse
Læs Berlingske anmeldelse
tirsdag den 24. marts 2009
En smart formidling af kunsthistorien
Smarthistory.org er en ny måde at formidle kunsthistorien på. Jeg har endnu ikke haft tid til at se nærmere på den. Derfor vil jeg ikke kommentere den, men overlade til dig at vurdere sitet. Selv har jeg dog her til morgen haft nogle fornøjelige minutter, mens jeg skimmede sitet.
Otto Dix Portræt af journalisten Sylvia Harden, 1926 - for et større billede: gå til youtube
Udover sitet så udnytter smarthistory.org også de sociale netværk, der er på internettet og det er her de bliver ekstra interessante.
De engagerer deres brugere på Flickr (husk at læse retningslinierne, hvis du vil bidrage).
De spreder kunsthistorien til et større publikum på Youtube (bethrhu/Beth Harris er en af grundlæggerne af smarthistory.org)og Vimeo.
Er du til tidslinier kan du gå til dipity (hvad er dipity?).
Og på Facebook kan du tilmelde dig smarthistory.org´s gruppe og deltage i diskussioner og vidensdeling.
Er det ikke nok for dig, kan du følge de tre grundlæggere på twitter: Beth Harris, Juliana Kreinik og Steven Zucker
smarthistory.org har naturligvis også en blog.
Og, hvorfor er det så interessant? Ved at bruge de sociale netværk på internettet anerkender smarthistory.org, at kunsthistorien skabes, når mennesker mødes med og omkring kunsten. På et teoretisk plan kan man sige, at kunsthistorien konstant er til forhandling. Det betyder på hverdagsdansk, at både du og jeg er med til at skabe kunsthistorien, når vi møder hinanden omkring kunsten. En samtale med en ven omkring et kunstværk kan åbne op for nye vinkler på værket. Et foto på Flickr kan vise nye sider.
Foto:Abbeautifully.
Den gammeldags formidling af kunsten, hvor kunsthistorikeren alene vide, er heldigvis på vej ud. Det åbner op for, at kunsthistorien kan komme ud af sit elitære "fangenskab" og nå langt flere mennesker. Og med de sociale medier på internettet kan kunstinteresserede på tværs af grænser møde hinanden, udveksle inspirationer og meninger og ind i mellem også venskaber.
Krydsblogget på Webformidling
Otto Dix Portræt af journalisten Sylvia Harden, 1926 - for et større billede: gå til youtube
Udover sitet så udnytter smarthistory.org også de sociale netværk, der er på internettet og det er her de bliver ekstra interessante.
De engagerer deres brugere på Flickr (husk at læse retningslinierne, hvis du vil bidrage).
De spreder kunsthistorien til et større publikum på Youtube (bethrhu/Beth Harris er en af grundlæggerne af smarthistory.org)og Vimeo.
Er du til tidslinier kan du gå til dipity (hvad er dipity?).
Og på Facebook kan du tilmelde dig smarthistory.org´s gruppe og deltage i diskussioner og vidensdeling.
Er det ikke nok for dig, kan du følge de tre grundlæggere på twitter: Beth Harris, Juliana Kreinik og Steven Zucker
smarthistory.org har naturligvis også en blog.
Og, hvorfor er det så interessant? Ved at bruge de sociale netværk på internettet anerkender smarthistory.org, at kunsthistorien skabes, når mennesker mødes med og omkring kunsten. På et teoretisk plan kan man sige, at kunsthistorien konstant er til forhandling. Det betyder på hverdagsdansk, at både du og jeg er med til at skabe kunsthistorien, når vi møder hinanden omkring kunsten. En samtale med en ven omkring et kunstværk kan åbne op for nye vinkler på værket. Et foto på Flickr kan vise nye sider.
Foto:Abbeautifully.
Den gammeldags formidling af kunsten, hvor kunsthistorikeren alene vide, er heldigvis på vej ud. Det åbner op for, at kunsthistorien kan komme ud af sit elitære "fangenskab" og nå langt flere mennesker. Og med de sociale medier på internettet kan kunstinteresserede på tværs af grænser møde hinanden, udveksle inspirationer og meninger og ind i mellem også venskaber.
Krydsblogget på Webformidling
onsdag den 18. marts 2009
Introducing Sam Taylor Wood
Du kan også gå til Unges laboratorie for kunst (ULK) og se tre små videoer med rektor ved DPU Lars-Henrik Schmidt, kunstpilot Mads og museuminspektør Marianne Torp, som taler ud fra Sam Taylor Woods værk "The Mockery". Desværre er lyden meget dårlig, så sæt computeren til højtaleren. Det skulle hjælpe.
tirsdag den 17. marts 2009
Direktørens nyhedsbrev
Fra The Metropolitan Museum of Arts YouTube side
På The Metropolitan Museum of Art kan du for øjeblikket blandt andet se en udstilling med Pierre Bonnard samt tegninger fra Jean Bonnas samling. Se mere om museets udstillinger i denne "Nyhedsvideo" fra direktør Thomas P. Campbell. Hør desuden om deres Flickr konkurrence It´s Time We Met og se billederne ved at følge dette link
Dette indlæg er krydsblogget på Webformidling med en længere tekst rettet mod dig, som arbejder med eller har anden interesse i webformidling.
torsdag den 12. marts 2009
En vrimmel af kunst
Verden er så fuld af kunst, at kunstnere glider ud og ind af ens bevidsthed. Ind i mellem dukker de så op igen og det er svært at forstå, hvorfor de har været væk. Sådan er det gået mig i den forgangne uge. I en bunke gamle tidskrifter fandt jeg et, som jeg købte i forbindelse med Venedig Biennalen 2005.
Carolina Raquel Antich (Foto:CRA)
Det er skrevet på italiensk, men jeg købte det for at huske en række kunstnere. Blandt andet Carolina Raquel Antich. De sidste par år har jeg ikke kigget meget i det, men så den anden dag åbnede jeg det igen.
(Foto: CRA)
Carolina Raquel Antich er argentiner, født i 1970, men bor og arbejder i Venedig. En gang har hun udstillet i Danmark - i 2006 på Brandts Klædefabrik (Odense) i forbindelse med udstillingen Girlpower og Boyhood.
(Foto: CRA)
Den barnlige uskyld i hendes malerier er kun umiddelbar. Placeret i et rum uden rekvisitter og dybde, står figurerne forsvarsløst udstillede. De udtrykker den sårbarhed, vi oplevede og overlevede som børn. På denne måde forbinder de barnets og den voksnes verden. Resten er op til din egen historie.
Carolina Raquel Antich (Foto:CRA)
Det er skrevet på italiensk, men jeg købte det for at huske en række kunstnere. Blandt andet Carolina Raquel Antich. De sidste par år har jeg ikke kigget meget i det, men så den anden dag åbnede jeg det igen.
(Foto: CRA)
Carolina Raquel Antich er argentiner, født i 1970, men bor og arbejder i Venedig. En gang har hun udstillet i Danmark - i 2006 på Brandts Klædefabrik (Odense) i forbindelse med udstillingen Girlpower og Boyhood.
(Foto: CRA)
Den barnlige uskyld i hendes malerier er kun umiddelbar. Placeret i et rum uden rekvisitter og dybde, står figurerne forsvarsløst udstillede. De udtrykker den sårbarhed, vi oplevede og overlevede som børn. På denne måde forbinder de barnets og den voksnes verden. Resten er op til din egen historie.
tirsdag den 10. marts 2009
Den røde frakke
I Nicolas Roegs film fra 1973, "Rødt Chok" (originaltitel "Don´t look now") spiller en rød frakke en væsentlig rolle. Jeg har selv været den lykkelige ejer af mange røde frakker og en af dem havde jeg på for nogle år siden, da jeg var i Venedig. Det fik mig utallige gange til at gemme mig bag en pille ved kanalen, mens jeg prøvede at få mine medrejsende til at fortælle, hvem jeg spillede. En leg jeg hurtigt blev træt af, da de øjensynligt ikke havde set filmen. Den røde frakke i filmen er både associeret med sorg - den druknede datter i dammen - og uhygge - John Baxter´s (spillet af Donald Sutherland) banemand, den lille gamling i den røde kutte.
I Susanna Majuris foto "Elsker fyr" fra 2006 går en kvinde i en rød frakke gennem vandet for at nå over til fyret. Der er ingen sorg og uhygge, men en selvsikker målbevidsthed. Den røde frakke lyser op i det grålige landskab og svarer i en skrå linie på fyrets røde top. Da jeg så billedet første gang fangede det mig med det samme. For det første kunne jeg genkende noget personligt fra mit eget liv - den røde frakke - og for det andet blev jeg fanget af roen i billedet. En ro som er skabt af linier og farver - og som i udkanten forstyrres af det samme. For bag ved fyret og den klippe, det er forpost for, rejser bølgerne sig og skummer af beskueren.Og ud af ærmekanten på den røde frakke stikker et mønstret bluseærme med farverne grøn og blå. For Majuri er farver en væsentlig inspirationskilde. De indgår med en særlig kraft i hendes arbejdsmetode og hun kan Chevreuls farveteori til fingerspidserne, men hun bruger den afdæmpet.
Vandet i Majuris billede er ikke det skæbnesvangre vand i dammen, som opsluger Baxters datter eller Venedigs kanalers grumsede vand, men et stille nordisk hav tæmmet i havn. Selvom det er lettere at finde en lignende scene her i landet end at drage til Venedig, tror jeg nu ikke, at jeg næste gang, jeg kommer til en dansk havn, vader ud i det kolde vand, for at få mine ledsagere til at gætte, hvilket billede jeg spiller.
Du kan se flere af Susanna Majuris fotos ved at klikke på dette link
Relaterede indlæg:
Det smukke i mørket
I Susanna Majuris foto "Elsker fyr" fra 2006 går en kvinde i en rød frakke gennem vandet for at nå over til fyret. Der er ingen sorg og uhygge, men en selvsikker målbevidsthed. Den røde frakke lyser op i det grålige landskab og svarer i en skrå linie på fyrets røde top. Da jeg så billedet første gang fangede det mig med det samme. For det første kunne jeg genkende noget personligt fra mit eget liv - den røde frakke - og for det andet blev jeg fanget af roen i billedet. En ro som er skabt af linier og farver - og som i udkanten forstyrres af det samme. For bag ved fyret og den klippe, det er forpost for, rejser bølgerne sig og skummer af beskueren.Og ud af ærmekanten på den røde frakke stikker et mønstret bluseærme med farverne grøn og blå. For Majuri er farver en væsentlig inspirationskilde. De indgår med en særlig kraft i hendes arbejdsmetode og hun kan Chevreuls farveteori til fingerspidserne, men hun bruger den afdæmpet.
Vandet i Majuris billede er ikke det skæbnesvangre vand i dammen, som opsluger Baxters datter eller Venedigs kanalers grumsede vand, men et stille nordisk hav tæmmet i havn. Selvom det er lettere at finde en lignende scene her i landet end at drage til Venedig, tror jeg nu ikke, at jeg næste gang, jeg kommer til en dansk havn, vader ud i det kolde vand, for at få mine ledsagere til at gætte, hvilket billede jeg spiller.
Du kan se flere af Susanna Majuris fotos ved at klikke på dette link
Relaterede indlæg:
Det smukke i mørket
torsdag den 5. marts 2009
Men hvad kan jeg så bruge det til?
Facebook vrimler med applikationer. De fleste af dem er rettet mod teenagere og derfor kom der aldrig mere end en fisk i mit akvarium og kun en enkelt blomst stak hovedet op i min have. Kalkmaleri applikationen der i mod er rettet mod voksne - selvom teenagere naturligvis også gerne må bruge den! Når du en gang er blevet træt af at sende kalkmalerier til dine venner for at fylde deres samling, er mulighederne for at bruge applikationen endnu ikke opbrugt.
Næste gang du sender en besked til en af dine venner via din indbakke, kan du vedhæfte et kalkmaleri. Det gør beskeden lidt festligere. Og, hvorfor bare lægge en fødselsdagshilsen på din vens væg, når du samtidig med teksten kan lægge et kalkmaleri?
Billederne kan også downloades til din egen computer. En af mine venner gjorde det og bruger nu Maria i Skibby kirke som profilbillede på Facebook. Du kan bruge billederne udenfor Facebook til at lave personlige postkort enten via et fotofirma eller via et fotoredigeringsprogram. Du må bare ikke sætte postkortene i produktion og sælge dem. Billederne er underlagt Creative Common License, hvilket vil sige, at så længe du krediterer mig, er du hjertelig velkommen til at lægge dem på din egen blog eller hjemmeside. Du må også bruge dem i andre sammenhænge, så længe de er ikke-kommercielle. Lige så snart du begynder at tjene penge på dem, gør jeg også.
Applikationen i sig selv har også nogle ekstra features. På "about" siden kan du blive fan af Kalkmaleri. Det betyder, at du hver måned modtager Månedens kalkmaleri. På siden kan du også uploade dine egne fotos af kalkmalerier og dele dine oplevelser med de andre via Væggen.
Applikationen indeholder 15 kalkmalerier. Hver måned skiftes de første 10 ud, så der hele tiden er nye billeder.
Kalkmaleri applikationen er konstant under udvikling, så hvem ved, måske dukker der nye muligheder op.
(Indlægget er krydsblogget på Kalkmalerier)
Næste gang du sender en besked til en af dine venner via din indbakke, kan du vedhæfte et kalkmaleri. Det gør beskeden lidt festligere. Og, hvorfor bare lægge en fødselsdagshilsen på din vens væg, når du samtidig med teksten kan lægge et kalkmaleri?
Billederne kan også downloades til din egen computer. En af mine venner gjorde det og bruger nu Maria i Skibby kirke som profilbillede på Facebook. Du kan bruge billederne udenfor Facebook til at lave personlige postkort enten via et fotofirma eller via et fotoredigeringsprogram. Du må bare ikke sætte postkortene i produktion og sælge dem. Billederne er underlagt Creative Common License, hvilket vil sige, at så længe du krediterer mig, er du hjertelig velkommen til at lægge dem på din egen blog eller hjemmeside. Du må også bruge dem i andre sammenhænge, så længe de er ikke-kommercielle. Lige så snart du begynder at tjene penge på dem, gør jeg også.Applikationen i sig selv har også nogle ekstra features. På "about" siden kan du blive fan af Kalkmaleri. Det betyder, at du hver måned modtager Månedens kalkmaleri. På siden kan du også uploade dine egne fotos af kalkmalerier og dele dine oplevelser med de andre via Væggen.
Applikationen indeholder 15 kalkmalerier. Hver måned skiftes de første 10 ud, så der hele tiden er nye billeder.
Kalkmaleri applikationen er konstant under udvikling, så hvem ved, måske dukker der nye muligheder op.
(Indlægget er krydsblogget på Kalkmalerier)
Abonner på:
Opslag (Atom)